Helt væk efter angreb

Du skal ikke åbne noget, der kommer fra Janni Ree, lyder opfordringen fra hende

Realitystjernen er skræmt over forløbet, fortæller hun
Realitystjernen er skræmt over forløbet, fortæller hun
Udgivet Opdateret

Ondsindede digitale kræfter er gået efter den 51-årige forsidefrue, og nu må hun erkende, at hende Facebookside er helt og aldeles forsvundet. 

Det skriver Janni Ree på Instagram. 

Og oplevelsen har sat tanker i gang hos den 51-årige kendis. 

- Det er skræmmende man ikke kan få fat i facebook, der er ingen steder man kan skrive til dem, skriver hun på det sociale medie. 

Samtidig kommer hun med en venlig opfordring til alle, der måtte blive kontaktet af hende på det sociale medie. 

- Hvis I modtager noget fra mig i jeres indbakke, ved I det ikke er fra mig!

Det fremgår ikke, hvordan angrebet er foregået, eller hvad formålet med det skulle være. 

Powered by Labrador CMS