Her er bilerne, der er dyrest at reparere

Her finder du en helt ny undersøgelse over de biler, der er dyrest at reparere skader på

Se listen over de biler, der er dyrest at reparere herunder.
Udgivet Opdateret

Det kan være rigtig dyrt at få repareret en skade på sin bil.

Heldigvis tager forsikringen det værste, men selvrisikoen kan også give dybe lommesmerter. 

På billedet længere nede i artiklen kan du se, hvilke bilmærker, der er dyrest at få repareret skader på i Danmark. 

Tallene er fra 2021, og undersøgelsen er lavet af brancheorganisationen Forsikring og Pension og FDM. 

Her ligger det amerikanske bilmærke Dodge helt i front som de dyreste, mens mere kendte mærker som Porsche, Tesla, Jaguar og BMW også er dyre at reparere. 

Samtidig er BMW det mærke i Danmark, der får flest skader. 

Dodge er det bilmærke, der ligger øverst på listen, når det gælder prisen på reparationer. Porsche, Tesla og Jaguarer kan også være med, mens Hyundai er de billigste at få repareret bilskader på.
Dodge er det bilmærke, der ligger øverst på listen, når det gælder prisen på reparationer. Porsche, Tesla og Jaguarer kan også være med, mens Hyundai er de billigste at få repareret bilskader på.

En niche

Newsbreak.dk har talt med analysechef Andreas Østergaard Nielsen fra F&P om tallene.

Hvorfor er Dodge så dyre at reparere?

- Det kan hænge sammen med, at nogle af dem, der ligger højest, som M.A.N og Iveco er varebiler. Så er vi ovre i varebilssegmentet, og der kan være nogle særlige forhold, der gør, at de er dyrere at reparere. 

Dodge er trods alt lidt et niche-bilmærke i Danmark, siger analysechefen. 

Dyre reservedele

Han fortæller, at F&P kun tæller de bilmærker med, som der er mindst tusind af i Danmark. 

Hvorfor er Porsche så dyre at reparere?

- Det kan godt være fordi, de har dyrere reservedele. 

Hyundai ligger helt i bunden som nogle af de billigste biler at reparere.

- Det kan have noget at gøre med, at de har billigere reservedele, siger Andreas Østergaard Nielsen. 

31.817 kroner i gennemsnit

Rekorden over de dyreste skader tilfalder altså Dodge med en reparationspris på 31.817 kroner i gennemsnit. 

Det er langt over det dobbelte af den gennemsnitlige reparationspris hos resten af bilmærkerne. 

På anden- og tredjepladsen følger M.A.N - 31.208 kroner - og Porsche - 23.583 kroner. 

Billigste gennemsnitlige reparationspris ligger langt lavere. 

For eksempel har Hyundai en reparationspris på 10.904 kroner i gennemsnit per skade.

TUSIND BILEJERE ANMELDER EN FORSIKRINGSSKADE

Sidste år var der 357.000 skader på biler i Danmark. Forsikringsselskabernes udgifter løb op i 4,4 milliarder kroner. Over ti procent af alle biler i Danmark løber hvert år ind i en skade. 

Det viser nye tal fra F&P.

Hver dag året rundt anmelder cirka tusind bilejere en forsikringsskade til deres forsikringsselskab.

Kilde: Forsikring og Pension

- Bilejerne bruger i høj grad deres forsikringer. Gennemsnitsskaden lå i 2021 på 12.321 kroner, så der er typisk tale om småskader efter påkørsler og parkeringsskader, siger analysechef Andreas Østergaard Nielsen fra F&P, der også står bag Autotaks.

F&P har analyseret de seneste tal i Autotaks for 2021. 

Vil du se hvilke biler, der får flest skader i Danmark, så se med HER

BRUGES TIL AT UDREGNE PRISER

Sidste år var der 357.000 skader på biler i Danmark. Forsikringsselskabernes udgifter løb op i 4,4 milliarder kroner. Over ti procent af alle biler i Danmark løber hvert år ind i en skade. 

Det viser nye tal fra F&P.

Hver dag året rundt anmelder cirka tusind bilejere en forsikringsskade til deres forsikringsselskab.

Kilde: Forsikring og Pension
Powered by Labrador CMS