Her er bivirkningerne ved AstraZeneca-vaccinen

Over 149.500 danskere har fået påbegyndt en vaccination med AstraZeneca, men den skandaleramte vaccine er ikke længere i brug efter flere historier om blodpropper. Newsbreak.dk har taget et kig på vaccinens mange bivirkninger

Udgivet Opdateret

I galleriet øverst kan du se de mange bivirkninger ved AstraZeneca-vaccinen.

Det kom som et chok for mange, da Sundhedsstyrelsen oplyste, at al vaccination med AstraZeneca blev sat på pause. Dette skete i kølvandet på indberetninger af alvorlige tilfælde af blodpropper – efter modtaget vaccine. Heriblandt var en indberetning vedrørende et dødsfald i Danmark.

– Vi er midt i den største og vigtigste vaccinationsudrulning i Danmarkshistorien. Og lige nu har vi brug for alle de vacciner, vi kan få. Det er derfor ikke nogen let beslutning at sætte én af vaccinerne på pause. Men netop fordi vi vaccinerer så mange, så er vi også nødt til at reagere med rettidig omhu, når der er viden om mulige alvorlige bivirkninger. Det er vi nødt til at få afklaret, før vi kan fortsætte med at bruge vaccinen fra AstraZeneca, udtalte Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

I alt har over 580.000 danskere påbegyndt deres vaccination – og ud af alle disse danskere har over 25.800 klaget over bivirkninger ved de forskellige vacciner – heraf har over 16.900 oplevet bivirkninger ved AstraZeneca-vaccinen. Det oplyser Lægemiddelstyrelsen.

Lægemiddelstyrelsen har offentliggjort en liste over bivirkninger, som der er blevet indberettet.

I galleriet øverst kan du se de mange bivirkninger ved AstraZeneca-vaccinen.

Powered by Labrador CMS