Heunicke: -Jeg nødt til at sætte foden ned

I et bryskt opslag på Facebook siger sundhedsministeren, at Venstre bevidst sår tvivl om myndighederne

Epidemikommissionen er nedsat af sundhedsminister Magnus Heunicke efter reglerne i epidemiloven
Epidemikommissionen er nedsat af sundhedsminister Magnus Heunicke efter reglerne i epidemiloven
Udgivet Opdateret

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) anklager på Facebook Venstre for bevidst at skabe mistillid til myndighederne i politisk øjemed.

Det sker på baggrund af en kampagne fra Venstre, der beskylder statsminister Mette Frederiksen (S) for at bruge "misvisende indlæggelsestal til at lukke landet ned".

Skaber mistillid

- Så kører Venstre negativ kampagne imod både vores sundhedsmyndigheder og imod regeringen, skriver Magnus Heunicke og fortsætter:

- Jeg vil så nødig gøre håndteringen af epidemien til en politisk kampplads. Derfor er jeg nødt til at sætte foden ned for så negativ og mistillidsskabende en kampagne fra et stort politisk parti.

- Særligt, når den direkte går på at skabe mistro til tal fra vores sundhedsfaglige myndigheder.

Sår tvivl om tal

Tvisten står i, at der for nyligt er kommet tal for, hvor mange af de indlagte i de daglige coronatal, der er indlagt med anden sygdom og samtidig har corona, og hvor mange der er indlagt på grund af corona.

Det har skabt en diskussion om, hvorvidt de tidligere tal har været retvisende, når de er blevet brugt til at beskrive presset på sygehusvæsnet.

-Ingen overdriver

Magnus Heunicke gennemgår i Facebook-opslaget, hvordan tallene bliver opgjort, og hvordan der sker efterregistreringer. Han skriver at antallet af indlagte på grund af covid-19 i Region Hovedstaden steg 60 procent fra 1. til 28. december.

- Så det er ikke tilfældet, at vi, hverken regering eller myndigheder, på nogen måde overdriver stigningen eller har nogen som helst interesse i at bruge misvisende tal. Selvfølgelig ikke, skriver sundhedsministeren.

MAGNUS HEUNICKE

Magnus Johannes Heunicke (født 28. januar 1975 i Næstved) er socialdemokratisk minister og folketingsmedlem, valgt i Næstvedkredsen. Han er søn af tidligere borgmester Henning Jensen og specialklasselærer Inger Heunicke. Gift med Nina Groes. I perioden 3. februar 2014 - 28. juni 2015 var Heunicke transportminister. Han blev efter valget i 2019 sundheds- og ældreminister i den socialdemokratiske regering med Mette Frederiksen som statsminister. Fra 21. januar 2021 er han udelukkede sundhedsminister.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS