Hvad gør det dyre salt bedre end det billige?
Visuelt og konsistensmæssigt gør det en forskel, om du bruger almindelig bordsalt, den grove pendant eller fine eller farvede flager.
Bordsalt, groft salt, fint salt, lavasalt, Himalaya-salt og flagesalt.
Der findes alskens slags salt, og nogle betaler gerne i dyre domme for at få den helt rigtige slags.
Men ifølge Fødevarestyrelsens ernæringsfaglige rådgiver Trine Grønlund er der ikke nogen forskel.
– Det kan godt være, der er forskellige mineraler i. Men sundhedsmæssigt er der ikke nogen forskel, fastslår hun.
Den anden forskel
For smagssansen gør det heller ikke nogen forskel om, hvorvidt du drysser edderdyre saltflager på bøffen eller standardsalt fra den billige halvkilos pakke fra discountsupermarkedet. Men det gør en forskel for nogle af de øvrige sanser, påpeger tv-kokken Claus Holm.
– Drysser du flagesalt på dit æg om morgenen, giver det en knasende fornemmelse af små salteksplosioner, når du sætter tænderne i krystallerne, siger han.
Man siger som bekendt, at man også spiser med øjnene. Og der kan farvet salt give et pift.
– Tilbereder man lyse grøntsager som hvide asparges, blomstrer de med karse, en klat smør og sort kulsalt eller lyserødt Himalaya-salt på toppen, siger han og fortsætter:
– Grønt salt til blomkålen eller den dampede torsk giver også flotte farvespil, som gør retten spændende at kigge på. Så det er også selve oplevelsen.
Den saltede smag kan også komme fra andre komponenter.
– Jeg kan godt lide at bruge de forskellige typer salt som fint, groft og flager. Men jeg kan også godt finde på at erstatte noget af saltet med kapers, tørret tang, soja eller parmesan, siger Claus Holm og fortsætter:
– Det giver ligesom selve saltet også fylde og løfter de øvrige grundsmage: sødt, surt og bittert.
Her skal du bruge salt
Selv om du i forhold til din sundhed ikke bør spise så meget salt, så er det en vigtig ingrediens, mener tv-kokken. Men put endelig ikke for meget i, for det kan ødelægge en hel ret.
– Skal man reducere en ret, koge suppe eller lave en fond, får man en kraftigere ret. Jo længere tid det simrer, jo mere smag trækker det, og jo mindre salt har man brug for til sidst, siger Claus Holm.
Andre råvarer og retter har dog brug for salt inden.
– Pasta, kartofler og grøntsager bliver kønsløse uden, så det vil jeg til hver en tid koge i letsaltet vand, siger han.
Danskerne spiser generelt for meget salt. Mænd får gennemsnitligt over dobbelt så stor dosis som den anbefalede maksimalmængde på højst en teskefuld om dagen, mens kvinder indtager halvanden gang for meget.
For mange mængder salt øger risikoen for forhøjet blodtryk og forværrer tilstanden, hvis man allerede døjer med det.
