Hvad koster spidsen af en jetjager?

Hvad koster spidsen af jetjager? Få svaret her.

Hvad koster spidsen af en jetjager? Jo godt 24.000 kroner er prisen. Foto: Christian Als/Scanpix (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Vi danskere bruger mange talemåder, som i hvert fald for udlandet ikke giver mening.

Tag nu for eksempel “Det koster spidsen af jetjager”. Hvor dyrt er det så?

Det får du svaret på her.

Forsvaret har nemlig i 2014 undersøgt, hvad spidsen af jetjager koster og prisen er 24.315 kroner.

Så når du siger, det koster spidsen af jetjager – ja så taler vi altså om godt 24.000 kroner.

Et tyndt rør

Spidsen, der sidder på Forsvarets F-16, er ikke andet end et tyndt rør.

Det kaldes pitotrøret og bruges til at måle flyets hastighed.

Når der flyves, så presses luftmolekyler gennem røret, og et måleudstyr omregner trykket til hastighed.

Prisen på pitot-røret ødelægger dog en smule det gode udtryk, så hvad nu, hvis man tager det stykke med, hvor røret er monteret?

Det stykke kaldes Nose Radome Assembly, og vil man købe det, så begynder det at koste spidsen af en jetjager.

For her må man punge ud med 113.515 kroner, skriver Forsvarsavisen.

Powered by Labrador CMS