Hvalpen Oswald blev røvet – nu tages nye midler i brug for at få ham tilbage
Nu udloves der en dusør i jagten på at få Oswald hjem igen.
Mandag 26. juni blev hvalpen Oswald røvet fra dens ejer, Camilla.
Massiv medieomtale har endnu ikke bragt hvalpen tilbage.
Camilla er stadig så medtaget af episoden, hvor hun brutalt blev skubbet omkuld i Lunden i Horsens, og en mand stak af med den lille hvalp.
Hun skriver dog blandt andet på sin Facebook-profil:
– Ord kan ikke beskrive hvor såret, ked af det, bange og bekymret jeg er. Ikke mindst er jeg idag vred. Vred over at nogen kan træffe så modbydelig og egoistisk en handling. Oswald er et lille levende væsen. Det kærligste og sødeste lille væsen! Jeg savner ham, savner min lille fyr. Det gør så ondt i mit hjerte.
Veninden overtager
Derfor er det hendes veninde Katrine Loft, der fortæller om de nye tiltag i forsøget på at få Oswald hjem igen. For netop på trods af den megen omtale, er hunden stadig væk.
– Der er kommet tip om en lastbilchauffør to gange, siger Katrine Loft til Newsbreak.dk.
Det skulle dog vise sig, at den hund, chaufføren ejede, var en voksen en af slagsen.
– Der har også været sendt billeder til mig af hunde til salg, siger hun videre.
Heller ikke noget, der kunne løse sagen.
Nu tages der andre midler i brug.
Frit lejde
Som det netop er tilfældet i landets politikredse i en aktion om at få våben væk fra gaden i en frit lejde-aktion, kan man også i sagen om den lille Yorkshireterrier uden spørgsmål komme og aflevere den.
– Vi har besluttet, at Oswald kan leveres på min terrasse (se adresse nederst i artikel), uden der stille spørgsmål, oplyser Katrine Loft til Newsbreak.dk.
Derudover man også aflevere hvalpen til hvilken som helst dyrlæge, der er blevet informeret om sagen.
– Eller jeg afhenter ham hvor som helst, hvis man skulle have fortrudt at have taget ham, siger Katrine Loft.
Udlover dusør
Derudover forsøger man også med en dusør for det rette tip.
– Vi giver 5000 kroner til den, der kan bringe Oswald hjem i god behold eller kommer med et tip til mig eller politiet, oplyser Katrine Loft.
Voldsomt overfald
– Hun (Camilla) bor i lejlighed og ville bare lige ned i Lunden (grønt område i Horsens. red.) med Oswald, forklarer hendes veninde Katrine Loft til Newsbreak.dk.
Nede i Lunden bliver hun pludselig væltet omkuld af en mand, der kommer løbende bagfra.
Mens 25-årige Camilla ligger på jorden, snupper gerningsmanden Oswald og løber afsted med hvalpen.
Hun kommer på benene og styrter efter manden, som hun dog aldrig får indhentet.
Ser næsten ikke manden
– Camilla ser ham kun bagfra, og ved ikke, hvor gammel han er eller hvilken hudfarve eller noget, siger Katrine Loft.
Da Camilla ikke får indhentet manden, løber hun hjem og ringer til politiet.
Herfra sender man en patruljevogn til hendes adresse.
– De kører så rundt i området med Camilla, siger Katrine Loft.
Heller ikke dette kastede noget af sig.
Nu forsøger venner og veninder så på alle måder at hjælpe den ulykkelige hundeejer.
– Jeg har skrevet til alle dyrlæger, vi dele på Facebook og har hængt flyers op i byen, forklarer Katrine Loft.
Ingen snor på
Oswald havde ingen snor på, da han blev taget.
– Sådan er det, når de skal lære at tisse. Og så er den race også så lille, at det vil tage en uge eller så før den kan passe et halsbånd, siger Katrine Loft.
Oswald er dog chipmærket. Det betyder, at et eventuelt besøg ved en dyrlæge vil afsløre hundens identitet.
– Men det er ikke sikkert, at den slags, der gør sådan noget, er en, der tager sine dyr til dyrlægen, sagde Jørn Lindhardt, vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, mandag aften til Newsbreak.dk.
Om hunden er til videresalg eller hvad baggrunden for det aparte røveri er, vides ikke.
– Men sådan en hund koster 10-12.000 kroner, siger Katrine Loft.
Den beskrivelse som Camilla kan give af røveren er:
25-35 år gammel og 180-185 centimeter høj.
Han var iført lyse blå jeans med lidt vidde og en lysgrå hættetrøje og hvide sko.
Har du oplysninger om Oswald – kontakt Sydøstjyllands Politi på telefon nummer 114.
Katrines adresse er: Rødtjørnen 18 C, 8700 Horsens. Du kan skrive til hende på: katrineloft@live.dk.
Der er også mulighed for at sende en mail til Newsbreak.dk på: redaktion@newsbreak.dk