I dag er disse bilister jaget vildt

Hvis du har en tung speederfod, skal du være på vagt i denne uge

I denne uge bliver der lavet massiv fartkontrol. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

I denne uge afholder politiet, hvad det selv kalder et speedmarathon. Politiet vil derfor lave fartkontroller på både landeveje og motorveje. De bliver afholdt i hele Syd- og Sønderjyllands politikreds.

Og det er ikke kun i dagtimerne, politiet vil være klar med fartmålerne. Onsdag vil det være muligt at blive taget for at køre for stærkt i alle døgnets timer.

– Det kniber desværre stadigvæk for nogle trafikanter at lette foden fra speederen, men vi håber, at en færdselsindsats som denne kan være med til at skabe en adfærdsændring, siger vicepolitiinspektør Knud Reinholdt fra Færdselsafdelingen i Syd- og Sønderjyllands Politi.

For det er farten, der er gør vejene farlige, pointerer han.

– Der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, siger vicepolitiinspektøren.

Powered by Labrador CMS