Brand på fjerde sal opstod ved et uheld, oplyser vagtchef ved Københavns Politi. Ingen personer kom til skade
Sarah Nedergaard DahlSarahNedergaard DahlSarah Nedergaard DahlNyheder.dk
ritzau
OffentliggjortSidst opdateret
DOWNLOAD VORES GRATIS APP
Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din smartphone HER
Københavns Politi har natten til onsdag evakueret omkring 17 personer efter en brand i Mændenes Hjem på Istedgade i København.
Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Anette Ostenfeldt.
Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden, der opstod i et værelse på fjerde sal.
Annonce
- I samarbejde med Mændenes Hjem er der fundet overnatning til de beboere, der er blevet evakueret, siger Anette Ostenfeldt
Københavns Politi modtog anmeldelsen klokken 00.36.
KØBENHAVNS POLITI
Københavns Politi er Danmarks største politikreds målt på antallet af indbyggere, antallet af medarbejdere og på aktivitetsniveau i forhold til antallet af hændelser og anmeldelser.
Geografisk omfatter politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner med i alt ca. 800.000 indbyggere.
Der er ca. 3.300 medarbejdere i Københavns Politi, heraf ca. 2.370 politiuddannede medarbejdere, ca. 90 politikadetter og ca. 180 juridiske medarbejdere ved anklagemyndigheden. Hertil kommer kontorfunktionærer og øvrige faggrupper.
Mere end 600 medarbejdere har deres daglige gang på Politigården i København. Herunder den centrale ledelse, administrationen, vagtcentral og servicecenter samt flere øvrige politiafdelinger. Politikredsens øvrige personale er fordelt over mange bygninger i hele politikredsen.
Kilde: Københavns Politi
Røgskader på fjerde og femte sal
Annonce
Branden er ifølge vagtchefen slukket, og flere områder i bygningen er blevet overladt til skadeservice.
- Der var røgskader på fjerde og femte sal, så man er i gang med at ventilere, så folk kan komme tilbage, siger vagtchefen.
- Vi er færdige og har forladt stedet, siger Anette Ostenfeldt.
Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden, der opstod i et værelse på fjerde salPresse-fotos.dk
Vagtchefen tilføjer, at branden opstod ved et uheld. Der er derfor ikke mistanke om noget kriminelt.
Branden. som startede i et værelse på fjerde sal, er ifølge vagtchefen slukket. Flere områder i bygningen er blevet overladt til skadeservice.Presse-fotos.dk