Igen: Dansk vækst bliver nedjusteret

Det står slet ikke så skidt til med dansk økonomi, selvom regeringen endnu engang måtte nedjustere sit vækstskøn, da Økonomisk Redegørelse blev fremlagt torsdag.

Det er et milliardoverskud på 34 milliarder kroner, blandt andet takket være en historisk høj indtægt fra afkast på kapitalpensioner på 57 milliarder kroner, der ligger til grund for optimismen. Ministeren erkender dog, at de mange ekstra milliarder ikke er et resultat af regeringens politik, men ligeså meget er et tilfælde.

Men væksten snegler sig fortsat af sted og forventes kun at blive beskedne 0,75 procent og 1,5 procent i 2015 på bruttonationalproduktet.

»Det går ikke hurtigt, men det lysner efterhånden for dansk økonomi,« lyder det fra økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), der peger på regeringens krisetiltag, der skal skabe fundamentet for væksten fremover.

»Vi ser allerede gode resultater på arbejdsmarkedet. Flere kommer i beskæftigelse, ledigheden falder og færre bliver berørt af langtidsledighed,« siger han.

Det er den svage økonomiske udvikling på Danmarks eksportmarkeder, der er skyld i nedjusteringen, lige som forbruget herhjemme stadig mangler at komme op i gear efter finanskrisen, lyder det.

Men det undrer oppositionen, at det faktum igen kan komme bag på regeringen.

De Konservative kalder det »ærgerligt«, at regeringen nu for 8. gang må nedjustere sit vækstskøn. Især fordi den var advaret mod, at prognoserne ikke holdt vand, siger finansordfører Mike Legarth (K).

»Vi har hele tiden sagt til dem, at det er optimistisk, men de fastholdt vækstskønnet. Syrien står i flammer, og der er krise med Putin og Rusland, og alligevel siger de, at det ikke vil påvirke verdensmarkedet,« siger han.

Mike Legarth så gerne bedre konkurrencevilkår for danske virksomheder og flere initiativer rettet direkte mod det private erhvervsliv, som han mener kan skabe mere vækst.

»Når pengene ikke kommer ind den vej, så må man tage dem enten ved at låne sig frem eller kræve flere skatter ind,« siger han.

Og der kommer da også penge i statskassen gennem for eksempel pensionsbeskatning, hvor indtægterne i år langt overstiger skønnet.

»Jeg angriber ikke, at statskassen har indtægter, men bundlinjeresultatet er, at vi kan ikke skabe vækst ved at udvide den offentlige sektor eller det offentlige forbrug,« siger Mike Legarth.

Den samme melding lyder fra Venstres Jacob Jensen (V), der er medlem af Finansudvalget.

»Vi noterer os, at det er 8. nedjustering, som man må foretage sig i træk, og det er da stærkt bekymrende i forhold til, at regeringen ikke sætter flere vækstinitiativer i gang,« siger han.

Venstre kræver flere vækstinitiativer i form af lavere skatter og afgifter eller en genindførsel af BoligJob-ordningen.

»Det kunne have været med til at sætte gang i den private beskæftigelse og dermed indtægtsgrundlaget for vores velfærdssamfund,« siger Jacob Jensen.