- Ikke noget jeg tænker over

De stigende elpriser har ikke afgørende betydning for, hvordan de køber elektroniske hvidvarer, fortæller tre danskere

Udgivet Opdateret

- Jeg tager det ikke så tungt for at være helt ærlig. Det er ikke rigtig noget, jeg tænker over. 

Sådan lyder det klare svar fra 54-årige Rita Holt. 

Hun er ikke blevet forskrækket af de stigende elpriser på markedet. I hvert fald ikke, når det kommer til at købe elektroniske hvidevarer. 

- Man tænker lidt, at man skal spare nogle steder, men jeg har lige købt en ny vaskemaskine, og den er C (energimærket C, red). Det var det, som pengene rakte til, og sådan er det, siger Rita Holt til Newsbreak.dk.

Rita Holt glæder sig til at få sin nye vaskemaskine, som hun netop har købt i Punkt1.
Rita Holt glæder sig til at få sin nye vaskemaskine, som hun netop har købt i Punkt1.

Ikke forstand på det

Rita Holt bakkes op af 18-årige Tobias Albertsen. Han er stadig bosættende hos sine forældre. 

Han husker at slukke for strømmen på kontakten. 

Han tænker dog ikke over, hvilke elektroniske varer der er mest strømbesparende, når han står og skal købe en ny computer eller lignende. 

- Jeg har ikke rigtig forstand på det for at være ærlig. Det kan da være, det er noget, jeg vil komme til at tænke over senere, når jeg får min egen lejlighed, siger Tobias Albertsen til Newsbreak.dk.

Tobias Albertsen tænker over at spare på strømmen derhjemme.
Tobias Albertsen tænker over at spare på strømmen derhjemme.

Ikke afgørende

Hakon Gregersen på 69 år er heller ikke forskrækket, når han går på jagt efter de bedste elektronikvarer.

- Tænker du over hvor meget strøm apparatet bruger, når du går ud og køber elektronik?

- Nej, det gør jeg ikke som sådan. Nu gjorde vi det den her gang, fordi den kun kan tage et vis antal watt ude på campingpladsen, ellers springer sikringen, forklarer Hakon Gregorsen, mens han står med en elektronisk kogeplade i hænderne. 

Hakon Gregorsen med sin nye elektroniske kogeplade, som han kan tage i brug på campingturen.
Hakon Gregorsen med sin nye elektroniske kogeplade, som han kan tage i brug på campingturen.

Han understreger dog alligevel, at det betyder en smule for ham, hvilket energimærke produktet har. 

- Vi går da lidt op i det. Når der står A++ (Energimærke A++, red) på mærket, ved vi, at det sparer noget strøm, siger Hakon Gregorsen. 

Er du I tvivl om, hvad Energimærket betyder, kan du læse om det på Energistyrelsens hjemmeside.

SÅDAN FORSØGER DE AT SPARE PÅ STRØMMEN:

Thomas Albertsen:

Er det noget I tænker over derhjemme?

- Jeg tænker over det, hvis jeg ikke bruger en stikdåse til at lade min telefon op. I stedet slukker jeg helt for kontakten, og så sørger jeg selvfølgelig for at slukke lyset, når jeg ikke er i rummet, siger Thomas Albertsen. 

Rita Holt:

Er det noget I tænker over derhjemme?

- Vi er lige flyttet, men vi skal helt klart have lavet sådan, at vi kan slukke helt hver gang. Ellers tænker man lidt over at slukke lysene efter sig eller lade være med at have alt for meget lys tænkt, siger Rita Holt.

Hakon Gregorsen:

Er det noget I tænker over derhjemme?

- Vi tænker da over det nu, hvor kilowatt-prisen er oppe. Vi går da lidt op i det. Når der står A++ (Energimærke A++, red) på mærket, ved vi, at det sparer noget strøm, siger Hakon Gregorsen.

Kilde: Eget interview
Powered by Labrador CMS