Annonse
Island har fundet kuren mod unges misbrug af alkohol, tobak og stoffer
Men alligevel hører ikke alle andre lande efter.
I dag er Island det land i Europa, hvor unge drikker og ryger mindst samt tager færrest stoffer. Sådan har det bare ikke altid været – tværtimod. For tyve år siden, havde de derimod rekord i den anden ende. Så hvad har landet gjort for den drastiske ændring?
I 1998 havde 42 procent af 15- og 16-årige været fulde i løbet af den seneste måned i Island. I 2016 var antallet styrtdykket til kun fem procent. Samme tendens kan ses omkring tobak, hvor unge der ryger hver dag er faldet fra 23 til tre procent. På samme vis er procentdelen af unge, der har prøvet hash faldet fra 17 til syv procent.
Island gør altså noget rigtigt, når det kommer til unges misbrug af alkohol, tobak og stoffer.
Annonse
Statslig udgangsforbud
Så hvad er det, landet gør? Helt tilbage i 1999 blev en national plan kaldet “Ungdom i Island” introduceret. Med den kom en række lovændringer. Det blev nu ulovligt for unge under 18 at købe tobak. Det samme blev indført for alkohol. Her blev grænsen bare sat til 20 år. Yderligere blev reklamer for tobak og alkohol bandlyst.
Annonse
Båndet mellem forældrene og skolen blev styrket gennem forældreorganisationer, der ifølge loven skulle oprettes på alle skoler sammen med forældreråd. Forældre blev opfordret til at komme til foredrag om vigtigheden af at bruge meget tid sammen med sit barn. Men også at snakke med sit barn omkring deres liv, kende barnets venner og sørge for, at de blev hjemme om aftenen.
En lov blev vedtaget, der gjorde det ulovligt for unge mellem 13 og 16 at være udenfor efter klokken 22 om vinteren og midnat om sommeren. Den gælder stadig i dag.
Staten betaler for børnenes hobbyer
En national paraplyorganisation kaldet “Hjemme og Skole” introducerede aftaler, som forældrene den dag i dag skal underskrive. Indholdet varierer efter aldersgruppen på børnene, og individuelle organisationer kan selv vælge, hvad de vil have med. For unge på 13 og opefter kan forældre forpligte sig til at følge alle anbefalingerne, for eksempel ikke at lade sit barn holde fester uden opsyn, ikke at købe alkohol til mindreårige og holde øje med sit barns velvære.
Aftalerne er med til at undervise forældrene, men det styrker også deres autoritet overfor børnene. Børnene kan nu ikke længere bruge argumentet, at alle andre må.
Derudover blev statstøtten til sport, kunst, musik og andre hobbyer forøget. Det var for at give børnene en mulighed for at være med i en gruppe og have det godt på andre måder end at drikke og tage stoffer. Børn fra mindre ressourcestærke hjem får ekstra hjælp. I Reykjavik hvor mere end en tredjedel bor, får alle familier 2100 kroner om året per barn for at betale for efter skole aktiviteter.
Behandlede stofmisbrug med sport
Men hvad bygger alle disse tiltag på? I 1970’erne forskede mange i stofmisbrug. En amerikansk forsker, Harvey Milkman, fandt ud af, at folk tog amfetamin eller heroin afhængigt af, hvordan de håndterede stress. Heroinmisbrugere ville lamme dem selv, hvorimod amfetaminmisbrugere ville konfrontere problemet.
Milkman fandt derudover også ud af, at mange unge tog stoffer som en måde at håndtere stressede situationer. De unge blev afhængige af ændringen af hjernens kemi. Ændringer der kom fra stofferne. Han fik derefter ideen om at lave et program, hvor unge kunne blive “høje” på deres egen hjerneaktivitet.
Programmet blev startet i USA. Her blev unge med problemer med stoffer eller småkriminalitet “behandlet”. I stedet for traditionel behandling fik de tilbud om at tage kurser i lige, hvad de ville: Musik, dans, hip hop, kunst og så videre. På den måde kunne de unge ændre hjernens kemi uden stoffer og derved bedre håndtere deres liv. De fik derudover undervisning i at tænke positivt.
Forældre beskytter mod alkoholmisbrug
I 1991 blev Milkman inviteret til Island for at snakke om sit arbejde. Han blev herefter konsulent for det første behandlingscenter for unge med misbrugsproblemer i Island. Ideen var at give de unge bedre ting at bruge deres tid på end stoffer og alkohol.
Men centeret og Milkmans forskning gav en ung islandsk forsker en helt anden ide. Hvad nu hvis man kunne bruge sunde alternativer til stoffer og alkohol som en del af et program, ikke til at behandle unge, men derimod forhindre de unge i at drikke og tage stoffer?
I 1992, 1995 og 1997 udfyldte alle unge et spørgeskema om alkohol, rygning og stoffer. Resultaterne viste nogle tydelige faktorer, der var beskyttende: At tage del i organiserede hobbyer, især sport, tre til fire gange om ugen, at bruge meget tid med sine forældre, at føle sig værdsat i skolen og ikke at være udenfor sent om aftenen.
Ud fra den nye data, samt erfaringer fra andre undersøgelser som Milkmans i USA, startede man langsomt “Ungdom i Island”.
Virker også på selvmord
Ifølge Milkman kan den islandske metode forbedre den psykologiske og fysiske sundhed hos millioner af unge rundt omkring i verden. Derfor er der blevet startet et europæisk program der ligner, kaldet “Ungdom i Europa”. Det er ikke statsorganiseret, så her skal kommuner selv melde sig til. I alt 35 kommuner spredt på 17 lande er med i programmet.
Holdet uddeler spørgeskemaer, der svarer til de islandske, til kommunens unge. Dataen bliver analyseret og derved kan lokalsamfund ganske tydeligt se, hvilke ting der fører til stof- og alkoholmisbrug. Det er nu op til den enkelte kommune, hvordan de vil løse deres specifikke problemer. Ingen andre lande har lavet ligeså store ændringer som Island.
Men det er ikke kun alkohol, rygning og stoffer programmet hjælper på. Byer der er med, kan nemlig se andre forbedringer. I Bukarest, Rumænien, er antallet af teenage-selvmord for eksempel faldet. Og i Kaunas, Litauen, er antallet af børn, der begår kriminalitet faldet med en tredjedel mellem 2014 og 2015.
Svært at engagere forældre i Europa
Men det er ikke alle steder, der vil acceptere de radikale ændringer Island har taget i brug. For eksempel vil udgangsforbuddet sikkert blive et problem mange steder. Det samme gælder forældrevagter, der patruljerer i nabolaget for at se, om børnene bryder reglerne.
Et forsøg med forældreengagement i Brighton, England, der involverede at invitere forældrene til workshops viste, at det var svært at engagere de voksne. En offentlig modstand og forsigtighed mod at engagere sig vil blive en udfordring overalt, hvor man prøver den islandske model ifølge Milkman.
– Det kommer til at afhænge af, hvor meget kontrol over deres børn, folk er villige til at give staten. Blander staten sig for meget i folks liv her på Island? Siger Milkman.
I Island har det alternative forhold mellem borgere og stat gjort det muligt at skære i antallet af unge der ryger og drikker for meget. Det har samtidigt bragt familier tættere på hinanden og hjulpet børn i at blive sundere på alle parametre. Spørgsmålet er bare, om ingen andre lande beslutter sig for, at goderne opvejer prisen?
