Annonce
Jagerfly styrter ned i Finland
Pilot har skudt sig ud med katapultsæde
Et finsk F/A-18 Hornet-jagerfly er styrtet ned nær en flyvestation i Rovaniemi i det nordlige Finland.
Det skriver det finske medie Yle med henvisning til det finske flyvevåben.
Styrtet skete omkring klokken 11.00 finsk tid, hvilket vil sige klokken 10 dansk tid.
Annonce
Piloten har skudt sig ud af flyet med et katapultsæde og er lokaliseret, skriver Yle.
Det fremgår ikke, hvilken tilstand piloten er i.
Uklart
Annonce
Ifølge Yle er det på nuværende tidspunkt uklart, hvorfor flyet er styrtet. Der er dog meldinger om, at flyet kan have fløjet for lavt.
Flyvevåbnet vil ifølge Yle informere om ulykken senere.