Jaloux kone sender dødstrusler til topløs model

Foto: Colourbox
Udgivet Opdateret

En 51-årig kvinde blev så jaloux over mandens porno-vaner, at hun sendte dødstrusler til topløs model.

En 51-årig schweizisk kvinde blev  så jaloux på en nøgen-model, at hun sendte dødstrusler til modellen.

Manden var begyndt a købe bladet Blick jævnligt og det indeholdt billeder af næsten-nøgne piger. Han havde åbenbart stemt på en bestemt model, Jil, til Blicks Årets Pige, og det opdagede konen. Hun blev sygeligt jaloux og begyndte at sende breve med trusler til modellen og bladets redaktører, skriver Elite Daily.

Gennem to år sendte konen breve, hvor hun blandt andet kaldte Jil en “beskidt lille luder”, og truede med at hyre en til at dræbe hende.

– Hvis du dukker topløs op i Blick igen, dræber vi dig. Vi kender dine rutiner, og vi ved, hvem du er, skrev konen i et af brevene.

Konen skrev også til redaktørene af bladet:

– Jeg vil ikke se flere nøgne bryster i bladet. Ellers finder I dem med halsen skåret over på en losseplads et sted.

Da redaktørerne ignorerede konens breve blev hun mere og mere desperat, og hun begyndte at sende breve til bladets journalister og annoncører, indtil de var nødt til at melde konen til politiet.

Hun er siden blevet dømt for dokumentfalsk, voldelige trusler og for at ramme en cykel med sin bil, mens hun var fuld. Hun fik valget mellem en bøde på flere tusind dollars eller 120 dage i fængsel.

Historien melder ikke noget om, hvorvidt hun fortalte sin mand om sin utilfredshed med bladet.

Powered by Labrador CMS