Kæmpe fejl på valgsted

Byttede om på Danmarksdemokraterne og Enhedslisten

Udgivet Opdateret

Enhedslisten i Nordjylland må studse en ekstra gang over valgresultatet, hvis partiet tjekker stemmefordelingen ved valgstedet i Sæbys Kulturhus Manegen.

For ifølge KMD's officielle valgside er partiet, der har partibogstavet Ø, gået markant frem og står til 15,3 procent af stemmerne på valgstedet - svarende til 980 stemmer.

Men det er en fejl.

Det er i stedet Danmarksdemokraterne - liste Æ - der har fået det antal stemmer.

Enhedslisten har i virkeligheden kun fået 104 stemmer - svarende til 1,6 procent. Et antal, som Danmarksdemokraterne står noteret for.

-Ærgerligt

Valgansvarlig Marianne Lessél bekræfter over for Kanal Frederikshavn, at der er blevet byttet om på de to partiers stemmer ved en fejl.

- Det er ærgerligt, men det kan desværre ske. Vi er nu i gang med fintællingen i hele Frederikshavn Kommune og får indberettet korrekt i dag, siger hun.

På billedet her ses stemmeoptælling på Aarhus Rådhus.
På billedet her ses stemmeoptælling på Aarhus Rådhus.
Powered by Labrador CMS