Kender du ham: Ville røve kiosker med stor kniv

Offentliggjort Sidst opdateret

Syd- og Sønderjyllands Politi søger vidner, der kan genkende en mand, der forsøgte at røve to kiosker i Esbjerg fredag den 6. november

Fredag den 6. november 2015 var der forsøg på væbnet røveri i henholdsvis Felix Kiosk, Jagtvej, 6705 Esbjerg Ø kl. 18.18 og i Marias Drugstore, Isbjørnevej, 6715 Esbjerg N. kl. 18.58. Begge steder mislykkedes røveriet, fordi personalet havde opdaget manden og havde bragt sig selv i sikkerhed.

Der var tale om samme gerningsmand i de to forretninger. Han beskrives som:

Lys i huden.

Maskeret.

Iført sort dynejakke af mærket Peak Performence (bemærk de hvide mærker på hætte, ærme og nakke), sorte bukser, hvide handsker og sorte sko.

Medbragte stor kniv, formentlig en køkkenkniv og en brun pose.

Hvis du mener at genkende manden eller har andre informationer i sagen, kan du kontakte lokalpolitiet i Esbjerg på telefon 1-1-4.

Powered by Labrador CMS