Kender du manden, der reddede en kvinde fra tre mænd?

Han har et par kendetegn, der sagtens kunne identificere ham.

Udgivet Opdateret

En 24-årig kvinde kan takke en mand for, hun slap fra tre overfaldsmænd.

Men både redningsmanden og de tre gerningsmand er stadig efterlyst.

Den 24-årige kvinde blev mandag omkring klokken 22 af de tre gerningsmænd trukket ind i et buskads bag Ellebækskolen i Holstebro.

Hun råbte op – og alarmerede på den måde manden, der råbte af gerningmændene – der herved stak af.

Den mand vil politiet nu i kontakt med.

– Vi har ikke fået nogen henvendelser, der har ledt til hverken manden, der reddede hende eller gerningsmændene, fortæller Mette Helm, kokmmunikationsrådgiver ved Midt- og Vestjyllands Politi til Newsbreak.dk.

Efterlyser vidner

Derudover vil politikredsen også meget gerne appellere til vidner til episoden om at henvende sig.

– Vi har ingen signalementer af de tre gerningsmænd, siger Mette Helm.

Blev kørt hjem

Efter overfaldet kørte han kvinden hjem til sin mor.

Hun beskriver selv manden som dansk, cirka 50 år gammel. Derudover havde han en lille hund  i snor og var kørende i en sølvgrå personbil.

Han var iklædt en fleecetrøje og lange bukser.

Har du oplysninger om manden, som politiet mener kan have vigtige informationer i sagen, kontakt Midt- og Vestjyllands Politi, på telefonnummer 114.

Powered by Labrador CMS