Klimaråd: Sådan når Danmark i klimamål
I 2030 skal det koste 1500 kroner at udlede et ton drivhusgas, foreslår Klimarådet, som også vil lagre CO2.
En generel afgift på udledning af drivhusgasser skal drive den nødvendige grønne omstilling af Danmark.
Afgiften skal stige til omkring 1500 kroner per ton i 2030. Den skal gøre det muligt at nå det ambitiøse mål om at skære 70 procent af CO2-udledningen samme år.
Artiklen fortsætter under videoen.
Sådan anbefaler regeringens rådgivere i Klimarådet i en ny rapport, “Kendte veje og nye spor til en 70 procents reduktion – Retning og tiltag for de næste ti års klimaindsats i Danmark”.
Afgiften skal indfases løbende og baseres på princippet om, at forureneren betaler.
Den skal omfatte alle former for drivhusgas – ikke kun CO2. Andre kendte gasser, som skubber på global opvarmning, er metan og lattergas.
Billigt og omkostningseffektivt
Klimarådet under ledelse af formand Peter Møllgaard understreger, at Danmarks omstilling til ren energi skal ske så billigt og omkostningseffektivt som muligt.
– Det nuværende afgiftssystem på energiområdet i dag er “en rodebutik” af forskellige afgifter og tilskud, noterer rådet.
Lavbundsjorder skal ud til fordel for natur og skov
Et af de vigtige våben i kampen mod klimaændringerne er at tage de meget kulstofholdige lavbundsjorder ud af drift i landbruget.
Derfor skal vi skrue op for dette virkemiddel. Sådan lyder det fra eksperterne i Klimarådet i en ny rapport til regeringen, “Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion”.
Anbefalingen glæder Danmarks Naturfredningsforening (DN), som selv sammen med Landbrug & Fødevarer spillede ud med et lignende initiativ for et år siden.
DN’s præsident, Maria Reumert Gjerding, peger på, at de CO2-rige lavbundsjorder er de mest skadelige for klimaet, når de dyrkes. Derfor er udtagning af disse arealer et meget effektivt middel.
– Ud over at levere på klimaet kan det også bidrage til klimatilpasning, beskyttelse af drikkevandet, mindre kvælstofforurening og den biologiske mangfoldighed, siger hun.
DN’s præsident er ligeledes tilfreds med, at Klimarådet anbefaler at satse stort på at plante mere skov, som kan opsuge CO2. Rapporten viser klart, at vi kun kommer i mål med de høje ambitioner, hvis vi bruger vores areal på en klogere måde, mener hun.
– Landbruget skal fylde mindre ved at give plads til natur og skov. Men landbruget skal også ændre måden at producere på ved at satse langt mere på vegetabilske fødevarer frem for kvæg og svin, siger Maria Reumert.
DN er enig med Klimarådet i, at brugen af biomasse som eksempelvis træflis i kraftværkerne skal reguleres til fordel for varmepumper, geotermi og solceller. Klimarådet har tidligere kritiseret, at biomasse i dag regnes for CO2-neutralt.
– Biomassen er ikke en del af løsningen på klimakrisen. Jeg er glad for, at Klimarådet slår fast, at Danmark ikke skal basere den grønne omstilling på tvivlsom biomasse. Det er at snyde på vægten og vil kunne udfordre hele troværdigheden for klimahandlingsplanen, siger Maria Reumert Gjerding.
Kilde: Ritzau.
Det uafhængige organ overvåger Danmarks klimapolitik på vejen mod et klimaneutralt samfund i 2050 og rådgiver regeringen.
Rådet nævner også afgifter i landbruget, baseret på antal dyr og gødningsmængder, som en mulighed.
Ifølge rapporten kan vi nå cirka 60 procents CO2-reduktion ved at skrue op for de kendte virkemidler, vi benytter i dag.
Omkostningen kan i gennemsnit holdes under 1000 kroner per ton på de fleste områder.
Men der mangler således stadig omkring 10 procentpoint for at nå 70 procent – og det er her, der skal tænkes nyt.
To spor
Danmarks grønne omstilling bør betragtes i to spor, foreslår Klimarådet.
Ét spor, hvor vi skærper indsatsen inden for det, vi allerede gør. Eksempelvis udskifte benzinbilen med en elbil eller oliefyret med en varmepumpe.
Her skal CO2-reduktionerne tage fart allerede nu.
Klimarådet: Vi skal skære CO2 med 50-54 procent i 2025
Et af de vigtige våben i kampen mod klimaændringerne er at tage de meget kulstofholdige lavbundsjorder ud af drift i landbruget.
Derfor skal vi skrue op for dette virkemiddel. Sådan lyder det fra eksperterne i Klimarådet i en ny rapport til regeringen, “Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion”.
Anbefalingen glæder Danmarks Naturfredningsforening (DN), som selv sammen med Landbrug & Fødevarer spillede ud med et lignende initiativ for et år siden.
DN’s præsident, Maria Reumert Gjerding, peger på, at de CO2-rige lavbundsjorder er de mest skadelige for klimaet, når de dyrkes. Derfor er udtagning af disse arealer et meget effektivt middel.
– Ud over at levere på klimaet kan det også bidrage til klimatilpasning, beskyttelse af drikkevandet, mindre kvælstofforurening og den biologiske mangfoldighed, siger hun.
DN’s præsident er ligeledes tilfreds med, at Klimarådet anbefaler at satse stort på at plante mere skov, som kan opsuge CO2. Rapporten viser klart, at vi kun kommer i mål med de høje ambitioner, hvis vi bruger vores areal på en klogere måde, mener hun.
– Landbruget skal fylde mindre ved at give plads til natur og skov. Men landbruget skal også ændre måden at producere på ved at satse langt mere på vegetabilske fødevarer frem for kvæg og svin, siger Maria Reumert.
DN er enig med Klimarådet i, at brugen af biomasse som eksempelvis træflis i kraftværkerne skal reguleres til fordel for varmepumper, geotermi og solceller. Klimarådet har tidligere kritiseret, at biomasse i dag regnes for CO2-neutralt.
– Biomassen er ikke en del af løsningen på klimakrisen. Jeg er glad for, at Klimarådet slår fast, at Danmark ikke skal basere den grønne omstilling på tvivlsom biomasse. Det er at snyde på vægten og vil kunne udfordre hele troværdigheden for klimahandlingsplanen, siger Maria Reumert Gjerding.
Kilde: Ritzau.
Det andet spor kaldes udviklingssporet. Her skal der nogle grundlæggende nye ting i spil, og borgernes forbrug og vaner skal ændres gennemgribende.
Der skal udvikles ny teknologi, blandt andet opsamling og lagring af CO2 i undergrunden.
Denne teknologi med CO2-lagring, der kendes som CCS (Carbon Capture and Storage) er dyr og endnu ikke udviklet i stor skala. Men er formentlig ikke til at komme uden om, mener rådet.
Klimarådets grove overslag viser, at samfundets omkostning per år ved at opfylde målet vil stige gradvist gennem 2020’erne.
Den kommer dog næppe til at slå bunden ud af dansk økonomi. I 2030 vil prisen nå 15-20 milliarder kroner.
– Denne omkostning svarer til under én procent af bnp, konstaterer klimarådet.
Beløbet truer ikke dansk velstand. Det indregner heller ikke de mulige gevinster for dansk erhvervsliv ved at opnå førerposition på et voksende grønt verdensmarked, understreger Klimarådet.
