Koldingenser bliver medejer af klinik

Medejer af Beringhus Tandlægernes klinik i Vamdrup, Anne Kock fra Kolding, er blevet medejer af endnu en klinik.

Anne Kock fra Kolding er blevet medejer af klinikken i Horsens. Foto: Jonas Fotografi.
Offentliggjort Sidst opdateret

Tandlæge Anne Kock fra Kolding, der er medejer af Beringhus Tandlægernes klinik i Vamdrup, er blevet medejer af klinikken i Horsens.

Patienterne hos Beringhus Tandlægerne i Vamdrup kender allerede tandlæge Anne Kock, som har været medejer og daglig leder af klinikken siden 2014, men nu får patienterne i Horsens også fornøjelsen af den dygtige tandlæge.

– Jeg har overtaget en del af ejerskabet i klinikken i Horsens, fordi begge steder efterhånden er ét hele – og det vil jeg naturligvis gerne være en del af, lyder det fra den glade medejer, der bor i Kolding.

Anne Kock har fra 2009 til 2012 arbejdet hos Helle Lundgren ApS, som klinikken i Vamdrup hed tidligere. Hun er en meget alsidig tandlæge med mere end 10 års erfaring og har i flere år været tilknyttet kæbekirurgisk afdeling på Tandlægeskolen, Århus Universitet.

Beringhus Tandlægerne er kendt som en topmoderne klinik, udstyret med den nyeste teknologi og en medarbejderstab, der er uddannet på et meget højt niveau.

– Jeg ser frem til at arbejde endnu tættere sammen med de mange dygtige medarbejdere på begge klinikker og være med til at give patienterne samme muligheder i Vamdrup, som der er i Horsens, fortæller Anne med et smil.

Powered by Labrador CMS