Konen kaldte ham en taber: Så hamrede han hende til døde

De havde været gift i 30 år.

Han prøvede, at få det til at se ud som et indbrud, der var gået galt. Arkivfoto: SCANPIX
Udgivet Opdateret

En britisk avis redaktør i Dubai er blevet kendt skyldig i at have hamret sin kone til døde. Han blev idømt 10 års fængsel.

Manden brugte en hammer til at slå sin kone ihjel, efter hun kaldte ham en taber, fordi de var i økonomiske problemer. Det skriver Newser.

Havde været gift i mere end 30 år

Parret havde været gift i over 30 år, da manden i juli 2017 slog hustruen ihjel.

Ifølge politiet blev de kaldt til parrets treværelses villa i Dubai 4. juli 2017. Her fandt de hustruen død og manden fortalte, at tyve var brudt ind i hjemmet og dræbt hende.

Under et senere afhør fortalte manden dog politiet, at hans hustru var blevet sur på ham, fordi de var i gæld og var nødt til at flytte.

Lod som om det var et røveri

Manden fortalte, at han var blevet sur, da hun kaldte ham en taber og sagde, at han skulle forsørge familien økonomisk. Ifølge manden skubbede konen ham også.

Han blev så vred, at han fandt en hammer og fulgte efter hende ind i soveværelset, hvor han slog hende to gange i hovedet, hvilket slog hende ihjel.

Næste morgen prøvede manden at få det til at se ud, som om huset var blevet røvet og tog på arbejde som om intet var sket. På vejen smed han hammeren i en skraldespand.

“Han havde tid til at tænke”

En bror til konen var i retten, da dommen blev givet, og han er skuffet.

– Vores familie er kede af dommen, som hendes morder har fået. Vi synes, at det er tydeligt, at det var en handling med hensigt bag, fortæller broren og fortsætter:

– Han har selv fortalt, at han hentede mordvåbenet, en hammer, i køkkenet og gik ned ad to gange, inden han nåede soveværelset. Han havde tid til at tænke over, hvad han gjorde.

Manden kunne have risikeret at få dødstraf, men slap med 10 år. Til trods for det vil han appellere sagen ifølge hans advokat.

Powered by Labrador CMS