Kraftig eksplosion ryster Istanbul og dræber flere

Flere personer meldes dræbt ved stor eksplosion i Istanbul.

Tyrkisk politi sikrer området omkring en central plads i Istanbul tirsdag. Flere meldes dræbt. Klik videre og se endnu et billede. Vi skal advare om voldsomt indhold. Foto: Osman Orsal/Scanpix
Tyrkisk politi sikrer området omkring en central plads i Istanbul tirsdag. Flere meldes dræbt. Klik videre og se endnu et billede. Vi skal advare om voldsomt indhold. Foto: Osman Orsal/Scanpix
Udgivet Opdateret

En eksplosion har tirsdag morgen rystet den centrale Sultanahmet-plads i den tyrkiske storby Istanbul og dræbt “adskillige” personer. Det er ifølge en embedsmand bekræftet, at mindst 10 personer er dræbt.

Det meddeler Reuters på baggrund af oplysninger fra tyrkiske medier.

Pladsen er beliggende i et populært turistområde med flere seværdigheder, og Reuters citerer det tyrkiske nyhedsbureau Dogan for, at “adskillige” personer er sårede som følge af eksplosionen.

Optagelser fra tv-stationer CNN Turk viser, at politiet og ambulancer er til stede på pladsen, mens vidner fortæller Reuters, at politiet har spærret pladsen af.

Der spekuleres i, at der er tale om en selvmordsbomber. Det skriver flere medier.

Sultanahmet-pladsen ligger tæt på Den Blå Moské og den byzantinske monument Hagia Sophia.

Den tyrkiske avis Hürriyet citerer CNN Turk for, at eksplosionen skulle være sket ved Theodosis-obelisken.

Baggrunden for eksplosionen er indtil videre uklar.

Powered by Labrador CMS