Kriminelle har stor succes med ny idé

Det er dog ikke alle, der bliver ramt af den nye idé.

Den dårlige nyhed er, at folkene bag den såkaldte ransomware har succes med den. Den “gode” nyhed er, at det langt fra er alle, der er i de kriminelles søgelys.
Udgivet Opdateret

En gruppe it-kriminelle har ramt jackpot med ransomware kendt under navnet Ryuk. Det skriver mediet Daily Dot. Newsbreak.dk har tidligere omtalt ransomware-angreb, der primært rammer menige mennesker, herunder danskere, og der skiller Ryuk sig en smule ud.

Hvor anden ransomware rammer dig personligt, og fratager dig muligheden for at tilgå dine egne filer på dine egne computere, er Ryuk bygget med et andet mål for øje. Ransomware, der rammer enkeltpersoner, er sat i verden for at få enkeltpersonerne til at betale en relativt beskeden løsesum, og det kan man ikke sige om Ryuk.

Daily Dot skriver, at Ryuk så dagens lys i efteråret 2018, og at folkene bag sidenhen har skrabet mere end 19 millioner kroner til sig. Det har de, fordi Ryuk er målrettet større virksomheder, der kan betale større løsesummer.

Succes avler interesse

FireEye er et af de it-sikkerheds-firmaer, der omtaler problemet, ifølge Daily Dot.

– Vi forventer, at disse angreb kommer til at vinde indpas i 2019, fordi folkene bag har haft succes med at få store summer ud af virksomhederne, lyder det fra FireEye, ifølge Daily Dot.

Powered by Labrador CMS