Kun én drømte om at blive produktionsteknolog

Syddansk Universitet i Kolding. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Mens tusindvis af unge vanen tro har søgt ind på medicin, jura og sygeplejerskeuddannelsen, er der omvendt få, der drømmer om en fremtid som VVS-installatør, produktionsteknolog og diplomingeniør inden for forsyningsteknik i vand, spildevand og fjernvarme.

Det fremgår af 2015-tallene fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT), der blev offentliggjort onsdag aften.

På listen over de meste søgte studier topper medicin på Syddansk Universitet med 2.627 ansøgere, mens man i den anden ende af skalaen finder uddannelsen som produktionsteknolog på Erhvervsakademi Kolding med studiestart i februar, som kun en enkelt har søgt ind på. Til gengæld har ti søgt ind på uddannelsen med studiestart i år.

Igen i år har rekordmange unge søgt ind på en videregående uddannelse. 93.924 blev det til, og det er to procent flere end sidste år. Af dem er 65.298 blevet optaget.

BNB

Powered by Labrador CMS