Kvinde død: Brød i brand på operationsbordet

En kvinde mistede livet under en operation i Rumænien. På operationsbordet brød hun i brand.

En 66-årig kvinde mistede livet under en operation i Rumænien. Hun brød i brand på operationsbordet. Foto: Scanpix/ Arkiv
Udgivet Opdateret

En 66-årig kvinde skulle have foretaget en operation på Floreasca Hospital i Bukarest, men det endte fatalt.

På operationsbordet brød hun under operationen i brand.

Artiklen fortsætter efter videoen

Kvinden mistede livet, skriver Jyllands-Posten.

Elektrisk skalpel antændte ild

Kvinden skulle opereres for kræft i bugspytkirtlen.

Under operationen var hun dækket af et desinfektionsmiddel baseret på alkohol, og da kirurgerne benyttede sig af deres elektriske skalpel, brød hun i brand.

Hendes liv blev forsøgt reddet ved at kaste vand på flammerne, men kvinden mistede livet. Hun blev forbrændt på 40 procent af sin krop.

En ulykke

Til kvindens pårørende blev det forklaret, at den 66-årige mistede livet som følge af en ulykke. Mere har familien ikke fået at vide af sygehusets personale.

– Vi fandt ud af yderligere detaljer fra pressen, da de blev vist på tv. Vi beskylder ikke nogen, vi vil bare gerne forstå, hvad der skete, lød det fra familien.

Politikere går ind i sagen

Efterfølgende har Rumæniens sundhedsminister offentligt lovet, at hændelsen vil bliver efterforsket.

Desuden har Rumæniens viceminister Horatiu Moldovan udtalt, at kirurgerne burde have været opmærksom på, at der ikke må bruges desinficerende midler med alkohol ved operationer, hvor der også bruges elektrisk skalpel.

Powered by Labrador CMS