Kvinde fundet død efter motionsløb

En kvinde blev tidligere onsdag fundet død på Møn. Politiets foreløbige undersøgelser peger på, at hun fik et ildebefindende.

En kvinde blev onsdag fundet død i vejsiden på Møn. Arkivfoto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

En kvinde, der onsdag formiddag blev fundet død på Møn, har formentlig fået et ildebefindende under sin løbetur.

Det skriver Ekstra Bladet.

Gennem lang tid ledte politiets efterforskere efter spor og tegn på stedet, hvor kvinden blev fundet. Det skyldtes, at fundet af den døde kvinde oprindeligt blev betegnet som “mistænkeligt”.

– Det billede, der tegner sig, er, at det peger i retning af, at der er tale om sygdom. Men vi er ikke helt klar med konklusionen endnu. Vi afventer en obduktion. Det er vanskeligt at fastlægge en dødsårsag. Men hun har været ude at motionere. Og der kan være en naturlig årsag. Hun kan jo have været syg, siger efterforskningsleder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Ravn-Nielsen, til Ekstra Bladet.

Da kvinden blev fundet død – af en forbipasserende – tæt ved en vej, arbejdede politiet ud fra en teori om, at hun var blevet påkørt af en bil.

De pårørende er endnu ikke underrettet.

Powered by Labrador CMS