Kvinde i livsfare efter løbsk hestevogn
Hun er indlagt på Rigshospitalet
En kvindelig kusk er i livsfare efter en ulykke i Boserup Skov ved Roskilde kort før middag søndag.
Hun er nu bragt til Rigshospitalet.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Annonce
Tre vogne kørte på linje i skoven, da hestene i de to forreste tilsyneladende løb løbsk, lyder den foreløbige melding.
Derefter blev kusken på den forreste kørt over.
Tilsyneladende er hændelsen sket nær Kimmerhus i Boserup lige vest for Roskilde.
Annonce
Ifølge BT er der flere der har modtaget hjælp på stedet.