Lad dig ikke snyde af tilstandsrapporten

I har fundet et drømmehus, og det klør i fingrene for at skrive under – før der er nogle andre, der gør det.

Men hvad er det nu lige, man skal være opmærksom på, når man får stukket en tilstandsrapport i hånden, og det vrimler med K1’ere, K2’ere og K3’ere?

• Streaming-amok: Snart kommer disse nye tjenester
• Advarsel: Gift i vandet - drik det ikke!

K’erne er en måde at beskrive alvorligheden af skader på en bolig. Og ifølge Henrik Bisp, som er fagekspert i huseftersyn hos Bolius, er det altid K3’erne, der bliver spurgt ind til efter en besigtigelse.

Men K3’erne er ikke nødvendigvis de dyreste eller mest besværlige skader at fikse.

– Man skal altid forholde sig til, hvad det koster at udbedre, og der kan både K1’ere og K2’ere være væsentligt dyrere, siger Henrik Bisp.

En dyr pudsning

K1 dækker over, at der er tale om en mindre alvorlig skade, mens K2 er en alvorlig skade, som vil få bygningsdelens funktion til at svigte. K3 dækker over, at når bygningsdelens funktion svigter, risikerer det at medføre skade på andre bygningsdele.

Men der er ikke nogen gyldne regler om, hvilke af dem der skal få advarselslamperne til at blinke. Det kommer helt an på den pågældende skade – og hvor den sidder.

Er der for eksempel en K1 eller K2 på, at der er revner i pudsen på ydermuren, så kan det i værste tilfælde betyde, at hele huset skal pudses om. Og det er meget dyrt, fortæller Henrik Bisp.

– Men hvis der er en revne på det ene hjørne af en tagplade, fordi der er faldet en gren ned, så giver det en K3’er. Fordi der vil kunne trænge fugt ned igennem, og det kan give skader på loft eller råd i anden tagkonstruktion.

– Men det koster måske 200 kroner og kan skiftes på en time, forklarer han.

Hold øje med fugten

Ifølge Bo Halm Andersen, som er byggesagkyndig hos EBAS, skal man være særligt opmærksom, hvis skaderne drejer sig om fugtpåvirkning.

Her kan der nemlig blive tale om store og dyre følgeskader.

– Vores statistikker viser, at de dyreste skader opstår ved tagkonstruktionen. Det er utætheder og manglende ventilation i tagrummet, så fugten ikke kan bortventileres, og der kan dannes skimmel og svamp, siger Bo Halm Andersen.

Derudover er der risiko for, at skader i forbindelse med vådrum kan komme til at koste dyrt, hvis der opstår følgeskader.

– Det kunne være utætte gulvafløb eller utætte fuger, der ser vi rigtig grimme skader. Hvis det står i mange år og siver bare en lille smule, så optager de omkringliggende konstruktioner fugten, siger Bo Halm Andersen og tilføjer:

– Det giver heftige skader, og det er absolut en af de dyre.

Man skal i øvrigt være særligt opmærksom på bemærkningen UN. Det står for “undersøges nærmere” og dækker over, at et forhold ikke kan bedømmes ved en visuel besigtigelse.