Læs straks dette, hvis du bruger MitID

Det er vigtigt

MitID er kommet med vigtige nyheder
Offentliggjort

Over 96 procent af danskerne anvender MitID til at logge ind på offentlige og private tjenester. 

Det gør det digitale ID til en hjørnesten i hverdagen, og desværre også et oplagt mål for svindlere. 

Ny bølge af falske e-mails 

Digitaliseringsstyrelsen advarer nemlig nu om en ny type phishing, der er målrettet MitID-brugere. 

Svindlerne sender e-mails, der ligner officielle beskeder, og beder modtagerne om at genaktivere deres MitID-app. 

I mailen er der indsat et link, som fører til en falsk side, hvor dine oplysninger kan blive stjålet.

“Svindlerne beder dig i mailen om at genaktivere din MitID app. E-mailen er falsk. Du skal derfor ikke klikke på knappen og aldrig udlevere dine oplysninger,” fremgår det i advarslen fra Mit Digitale Selvforsvar.

Sådan undgår du fælden 

Ifølge myndighederne er det vigtigt at huske, at MitID aldrig beder dig udlevere login-oplysninger via mail, SMS eller telefon, medmindre du selv har kontaktet supporten. 

En god tommelfingerregel er altid at logge ind via MitID-appen eller de officielle hjemmesider, aldrig via links i beskeder.

Hvad gør du, hvis du har klikket? 

Er du kommet til at trykke på linket og indtaste oplysninger, bør du handle med det samme. 

Digitaliseringsstyrelsen råder til at kontakte Cyberhotline for Digital Sikkerhed. 

Hvis du allerede har klikket på linket og indtastet personlige oplysninger, kan du få hjælp ved at kontakte Cyberhotline for Digital Sikkerhed på tlf. 33 37 00 37.

Med flere tusinde phishing-angreb årligt er rådet klart: Vær skeptisk, og beskyt dine digitale nøgler, som var det dine husnøgler.

Powered by Labrador CMS