Lammer flytrafikken: Ryanairs piloter går i strejke

Flyselskabet Ryanairs piloter har varslet strejker i fire EU-lande, og der kommer mange aflysninger fredag.

Selv om Ryanair har lovet at anerkende fagforeninger som modpart, så er der ikke indgået en eneste overenskomst med de ansatte. Foto: Paul Hanna/arkiv/Reuters
Udgivet Opdateret

Ryanairs piloter i Tyskland har varslet en 24-timers strejke fredag, og det kommer oven i andre strejkevarsler fra selskabets piloter i Irland, Sverige og Belgien.

Det irske lavprisselskab Ryanair lovede sidste år, at det ville anerkende fagforeninger som modpart.

Men det er blevet ved snakken, for indtil nu er der ikke indgået en eneste overenskomst mellem ansatte og flyselskabet.

Strejken i Tyskland vil berøre alle Ryanairs afgange ud af landet.

De varslede strejker rundt om i Europa har tvunget Ryanair til at aflyse seks procent af de planlagte 2400 flyvninger fredag.

Powered by Labrador CMS