Lastbil påkører personbil: Person fastklemt

Foto: Colourbox.com (Modelfoto)
Udgivet Opdateret

En person sidder tirsdag aften fastklemt i en bil, efter en lastbil har påkørt bilen på Haderslevvej mellem Ribe og Gram.

Det oplyser vagtchef Ole Aamann hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

»Patruljen er lige landet derude. Det er føreren af bilen, der er fastklemt. Man vil helst ikke have, at personen bevæger nakken, for der kan være skader på rygsøjlen,« siger vagtchefen, der endnu ikke ved, om det bliver nødvendigt at klippe taget af bilen for at få den fastklemte person befriet.

Uheldet har spærret Haderslevvej helt fra Toftlundvej og til Varmingvej, og det er endnu for tidligt at sige noget om, hvornår vejen igen bliver farbar, siger Ole Aamann.

BNB

Powered by Labrador CMS