Lastbil rev vejskilt ned: Cyklist alvorligt kvæstet

Udgivet Opdateret

En kvindelig cyklist blev kvæstet, da hun mandag eftermiddag blev ramt af en stor skiltemast med tre vejskilte i Bagsværd. Det bekræfter Nordsjællands Politi over for BT.

Ifølge et øjenvidne, som BT har talt med, kom kvinden cyklende, samtidig med at en lastbil kom kørende med en kran, der ikke var slået ned. Kranen ramte skiltemasten, der væltede og ramte kvinden i hovedet.

Der blev ydet førstehjælp på stedet, og kvinden blev herefter kørt med politieskorte til yderligere behandling på Rigshospitalet.

Se flere videoer fra Local Eyes her

Politiet kan sidst på eftermiddagen endnu ikke udtale sig om kvindens tilstand.

BNB

Powered by Labrador CMS