Lige før midnat sker noget helt specielt

Heldigvis går det langsomt tilbage.

Udgivet Opdateret

Sommersolhverv 2020 – det er i dag, 20. juni.

Det betyder, det er årets længste dag. Hvor lang dagen er, kan du tænke over, mens du læser.

Svaret kommer i bunden af artiklen.

Når sommersolhverv 2020 falder i dag, så betyder det også, at vi her på den nordlige halvkugle igen begynder at gå mørkere tider i møde.

Ifølge Illustreret Videnskab stammer ordet solhverv fra oldnordisk og betyder ganske simpelt ‘solvending’.

De sidste mange år har den længste dag været den 21. juni – i år er det altså den 20. Det sker dog kort før midnat, nemlig klokken 23.43.

Herfra går det altså tilbage for de lyse dage.

Højt om sommeren – lavt om vinteren

Jorden kredser om solen – og jordens rotatationsakse hælder 23,5 grader i forhold til banen omkring solen. Det betyder, at den nordlige halvkugle om sommeren hælder ind mod solen  og den derfor står højt på himlen.

Jordens rotatationsakse hælder 23,5 grader i forhold til banen omkring solen. (Photo: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix)
Jordens rotatationsakse hælder 23,5 grader i forhold til banen omkring solen. (Photo: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix)

Det omvendte gør sig gældende om vinteren.

Forskel på sommersolhverv 2020

På trods af Danmarks størrelse, er der stor forskel på dagens længde – alt efter, hvor i landet, du befinder dig.

Ifølge Videnskab.dk vil årets længste dag være 18 timer og seks minutter lang i Skagen, mens den i Gedser er 17 timer og 17 minutter.

Årets korteste dag, vintersolhverv, er cirka syv timer lang. Alt efter, forstås, hvor i landet, du opholder dig.

Kilder: Videnskab.dk Illustreret Videnskab

Powered by Labrador CMS