LIVE: Nu starter kvalifikationen – Magnussen slutter 12. bedst til træning

Kevin Magnussen kørte blot 12 omgange ved lørdagens afsluttende træning i Barcelona.

Magnussen blev nummer 11. Foto: Josep Lago/AFP
Udgivet Opdateret

Racerkøreren Kevin Magnussen satte 12.-hurtigste tid ved den sidste træning forud for søndagens Formel 1-grandprix i Barcelona.

Den danske Haas-kører fik som sin bedste tid noteret 1 minut og 22,214 sekunder. Det var nøjagtigt to sekunder langsommere end finske Kimi Räikkönen fra Ferrari, der var hurtigste mand.

Tyske Sebastian Vettel, der også kører fra Ferrari, var næsthurtigst, mens Mercedes-kørerne Lewis Hamilton og Valtteri Bottas kom ind på de næste pladser.

Magnussen var marginalt langsommere end teamkammeraten, Romain Grosjean, der kørte i 1 minut og 22,128 sekunder.

Franskmanden fik også klart flest omgange under bæltet, da han kørte 21 omgange mod Magnussens 12.

Ved fredagens træninger satte Magnussen syvendebedste tid i den første af slagsen, men var blot 15.-hurtigst i den anden om eftermiddagen, efter han ellers havde fået opgraderet sin motor inden træningerne.

Lørdag klokken 14 begynder så kvalifikationen til søndagens grandprix, der ligeledes begynder klokken 14.

Det er sæsonens femte grandprix. Magnussen er indtil videre noteret for fire point ligesom Romain Grosjean.

Vettel har lagt sig i spidsen med 86 point foran Hamilton med 73.

Du kan følge kvalifikationen direkte her under:

Powered by Labrador CMS