Løkke: Regering skal have klar retning

Foto: Claus Bech/Scanpix
Udgivet Opdateret

Onsdag formiddag fortsætter Lars Løkke Rasmussen (V) forhandlingerne om en dannelse af en ny regering.

Det oplyser V-formanden på sin Facebook-profil onsdag morgen, efter han tog en tænkepause tirsdag.

Først vil han mødes med Dansk Folkeparti i Landstingssalen, hvorefter Liberal Alliance og de Konservative skal til forhandlingsbordet.

»Uanset sammensætningen af en ny regering er det vigtigt, at den både har en klar retning (velfærd og velstand) og er manøvredygtig i et folketing, hvor jeg fornemmer, at mange faktisk gerne vil et konstruktivt samarbejde til Danmarks bedste,« skriver Lars Løkke Rasmussen.

Han har ved den seneste dronningerunde fået mandat til at danne en mindretalsregering, men seks dage efter valget ligger det endnu ikke fast, hvilke partier regeringen skal bestå af.

BNB

Powered by Labrador CMS