Magnus Heunicke raser: -Det er en hån

Kalder det 'grænseløst usolidarisk og fuldkommen ødelæggende'

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er røget helt op i 'det røde felt' efter en Facebook-gruppe opfordrer til, at man bestiller tid til PCR-test og derefter udebliver.
Udgivet Opdateret

Mens mange danskere har svært ved at få en tid til PCR-test, så opfordrer Facebookgruppen 'Digital Civil Ulydighed' - der har cirka 1.500 medlemmer - til, at man booker en PCR-test og udebliver. 

Det skriver mediet POV International.

Og det får den danske sundhedsminister helt op i det røde felt.

I et Facebook-opslag skriver Magnus Heunicke (S), at det er 'grænseløst usolidarisk og fuldkommen ødelæggende' og at det er 'en hån imod den danske befolkning og alle vores medarbejdere i sundhedsvæsenet'.

"Jeg aner ikke, hvad formålet er, og jeg er også rent ud sagt ligeglad. Man kan være uenig i mange elementer af vores coronahåndtering, sådan er demokratiet, og det har jeg det fint med.

Men det her er ren sabotage Danmarks indsats. Og det er en hån imod den danske befolkning og alle vores medarbejdere i sundhedsvæsenet, der knokler hver eneste dag og nat for at få os igennem endnu en bølge i den her sundhedskrise", skriver Magnus Heunicke blandt andet.

Nok er nok

Magnus Heunicke skriver desuden, at der er brug for at vi vender ryggen til den form for angreb til os alle og at det er på tide vi siger fra.

"Derfor er der brug for, at vi vender ryggen til den form for angreb på os alle, som vi har set flere tilløb til igennem de sidste måneder. Få menneskers egoisme og sammensværgelsesteorier skal ikke have lov til at ødelægge vores danske indsats, som har bragt os så langt i den her vanskelige tid.

Det er på tide, at vi begynder at sige fra over for trusler, sammensværgelser og ødelæggende sabotage mod vores indsats. Nok er nok. Danmark er bedre end det her", skriver sundhedsministeren.

Du kan se det fulde Facebook-opslag her:

Powered by Labrador CMS