Mand fundet skyldig i overgreb på steddatter

Pige blev udsat for voldtægt af sin stedfar i en periode på fem år, mens hun var fra 13 til 18 år gammel

Offentliggjort Sidst opdateret

En 47-årig mand er i Retten i Næstved fundet skyldig i at have udsat sin steddatter for voldtægt og andre seksuelle krænkelser i en periode mellem 2017 og 2022, hvor steddatteren var 13 til 18 år gammel.

Det skriver Retten i Næstved i et resumé af dommen.

Overgrebene fandt sted i familiens hjem på Sydsjælland og i den tiltaltes lastbil på ture i Danmark og udlandet.

En til to gange om ugen 

Han er fundet skyldig i at have udnyttet sin fysiske og psykiske overlegenhed og ved trusler om vold eller underliggende trusler om vold, og i nogle tilfælde ved at udnytte, at hun sov, til at have krænket hendes blufærdighed og have voldtaget hende en til to gange om ugen.

Han var også tiltalt for at have udgivet sig for at være steddatteren på Facebook.

Derudover var han tiltalt for vidnetrusler og psykisk vold.

Nægter sig skyldig 

Han nægtede sig skyldig i voldtægt, vidnetrusler og psykisk vold, men erkendte sig skyldig i identitetsmisbrug.

Straffen til manden ventes udmålt senere onsdag.

Powered by Labrador CMS