Mand hjælper toårig med at finde forældre: Bliver hængt ud for at være kidnapper online

Ingen god gerning går ustraffet.

Manden blev hængt ud på nettet for at prøve at hjælpe den lille pige med at finde sine forældre.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Udgivet Opdateret

En god samaritaner prøvede at hjælpe en toårig pige, der var blevet væk, med at finde sine forældre. Og hvad var takken? For sin gode gerninger startede en heksejagt på nettet, hvor han blev kaldt en kidnapper. Det skriver Fox News.

Politiet i Florida opfordrer folk til at dobbelttjekke, inden de lægger noget op på nettet, efter historien blev helt tvistet.

“Er det her din far?”

Ifølge politiet startede det hele, da en toårig pige blev væk fra sine forældre under en softballkamp forleden. En god samaritaner, der var sammen med politibetjent, fandt den lille pige, men hun kunne ikke fortælle ham, hvor hendes forældre var.

– Han så, at barnet var i fare. Hun gik selv rundt og han gjorde det rigtige ved at prøve at finde hendes forældre, fortæller Gary Gross ved Lakeland politi og fortsætter:

– Et øjenvidne har set ham gå rundt og spørge pigen: “Er det her dine forældre? Er det her din far?”

“Jeg havde lyst til at slå ham ihjel”

Mens manden gik rundt i menneskemængden med pigen i sin favn, blev pigens forældre opmærksomme på, hvad der skete. De blev bange for, at han prøvede at kidnappe deres datter.

Pigens far antog det værste og angreb manden og slog ham et halv dusin gange.

– Selvfølgelig slog jeg ham. Jeg havde lyst til at slå ham ihjel, fortæller faren til pigen og fortsætter:

– Du tager bare ikke andres børn og går mod parkeringspladsen.

En god samaritaner selv efter tæsk

Kort efter kom historien ud på nettet, men opslagene om historien beskyldte manden for at prøve at kidnappe den lille pige. Indenfor få timer var mandens navn, billede, hans børns billeder samt hvor han arbejde lagt op på nettet – sammen med advarsler om at holde øje med ham.

Lakeland politi prøvede hurtigt at bekæmpe strømmen af falske informationer og skrev en advarsel på Facebook:

– Vær forsigtig med, hvad du lægger op på de sociale medier. Du kunne komme til at gøre en uskyldig til et offer, skrev politiet på Facebook og fortsatte:

– Det er forståeligt, at forældre kan være oprørte i en situation, hvor deres barn er væk. Men den her hændelsen omhandlede oprigtigt en god samaritaner, der prøvede at hjælpe et forsvundet barn med at finde sine forældre.

Heldigvis virkede advarslen og mange af de anklagende opslag blev fjernet. Ifølge politiet er manden i sin gode ret til at lægge sag an mod pigens far. Han har dog ikke gjort det, da han godt kan forstå, at faren var panisk, fordi hans datter var væk.

Powered by Labrador CMS