Mand lokker seks-årig med is og løgn

En mand forsøgte af lokke drengen med til en bil.

Manden forsøgte at lokke drengen med en is. KLIK for mere info. Foto: Kati Neudert/Panthermedia/Ritzau Scanpix.
Manden forsøgte at lokke drengen med en is. KLIK for mere info. Foto: Kati Neudert/Panthermedia/Ritzau Scanpix.
Udgivet Opdateret

En seks-årig dreng var mandag eftermiddag snarrådig og gjorde præcis, som han havde lært, da en fremmed mand henvendte sig til ham ved Ramløse Skole.

Det fremgår af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Artiklen fortsætter under videoen

Drengen var klokken 14.15 på vej fra skole og hen til den nærliggende SFO, da en mand kontaktede ham og fortalte, at han var blevet sendt hen for at hente drengen.

Manden havde en is i hånden, som han tilbød drengen, hvis drengen ville gå med manden hen til hans bil.

God hukommelse

Men den seks-årige kunne godt huske, hvad han havde lært om, hvad han skulle gøre, hvis han blev kontaktet af en fremmed, så han skyndte sig at løbe sin vej og finde en voksen, som han fortalte, hvad han havde oplevet.

Den fremmede mand beskrives som: Dansk af udseende, 23-30 år gammel og 185-190 centimeter høj. Han er almindelig af bygning med lyst, kort hår og overskæg.

Han talte dansk og var iført cowboybukser og en langærmet trøje.

Har du oplysninger i sagen, kontakt Nordsjællands Politi på telefonnummer 114.

Powered by Labrador CMS