Maner rygter i jorden

Friends stjerner afviser alle rygter om en romance

Rygterne om en romance opstod efter lanceringen af HBO-dokumentaren 'Friends: The Reunion'. På billedet se Davis Schwimmer og Jennifer Aniston som nummer to fra højre.
Rygterne om en romance opstod efter lanceringen af HBO-dokumentaren 'Friends: The Reunion'. På billedet se Davis Schwimmer og Jennifer Aniston som nummer to fra højre.
Udgivet Opdateret

Der har, som Kendte.dk tidligere har skrevet, floreret historier om, at Jennifer Aniston og David Schwimmer har gang i en ægte romance, og at de har datet i månedsvis.

Men nu maner de to Friends-stjerner alle rygter til jorden.

Det skriver Huffington Post.  

Begge benægter

I følge mediet fortalte en repræsentant for David Schwimmer onsdag formiddag den 11. august, at der ikke er hold i de historier, der er blevet bragt.

Senere samme dag kom også en talsmand for Jennifer Aniston på banen med en benægtelse. 

Krydsede aldrig grænsen

Rygterne opstod efter HBO-dokumentaren 'Friends: The Reunion', hvor David Schwimmer afslørede, at han og Jennifer Aniston fik gensidige følelser for hinanden under indspilningerne af hit-serien, der løb af stablen fra 1994 og frem til 2004.

Han sagde dog også, at de aldrig 'krydsede grænsen' fordi der altid var en af dem, som var i et forhold. 

Powered by Labrador CMS