Manglende ægtepagt kan blive dyr for dig

Arkivfoto: Colourbox
Udgivet Opdateret

Antallet af ægtepar, der indgår ægtepagter er faldende. Men det er en skam, for det kan blive dyrt at undvære. Læs her hvorfor.

Der bliver sjældent taget juridisk stilling til ‘dit’ og ‘mit’, når danskerne gifter sig.

I alt 8415 ægtepar tog sidste år stilling til, hvordan pension og formue skal deles i tilfælde af død eller skilsmisse. Kun hvert femte ægtepar lavede således en ægtepagt, og det er et historisk lavt antal, viser nye tal fra Tinglysningsretten.

Men det er en skam, lyder det fra forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen.

– En ægtepagt kan sikre, at begge parter stilles bedst muligt i tilfælde af skilsmisse, eller hvis den ene dør før den anden, og derfor er det relevant for stort set alle ægtepar, siger han.

Uden ægtepagten er man som ægtepar omfattet af fælleseje. Dermed ejer man i fællesskab alt, der bliver bragt med ind i ægteskabet, og det samme gælder for alt, man køber fremadrettet. Det eneste, der ikke deles, er pensionsopsparinger.

En ægtepagt kan således bruges til at beholde visse ting som ‘dit’ eller ‘mit’, og omvendt netop sikre, at pensionsopsparinger kan deles.

Og netop i forhold til pensioner, kan ægtepagten være en fordel. Mange par indretter sig ud fra, at den ene tjener mere end den anden, og i tilfælde af skilsmisse, kan det derfor stille den ene i en urimelig situation. Det forklarer Signe Worsøe Horstmann, der er advokat med speciale i familie- og arveret og partner i advokatkæden Advodan.

– Ofte er det jo sådan i et ægteskab, at den ene får mere tid til at gøre karriere og på den måde tjene og spare mere op. Men hvis begge skal det, og man også vil have børn, kan det jo give udfordringer. En ægtepagt gør det muligt at dele alle eller enkelte kapital- eller ratepensioner og aldersopsparinger, og på den måde kan man lave en løsning, der er tættere på, at man får halvdelen hver, siger hun til Newspaq.

Er den ene part selvstændigt erhvervsdrivende, bør man også overveje at indgå en ægtepagt, forklarer Signe Worsøe Horstmann.

– Der ligger ofte en vis værdi i en virksomhed, og hvis man ikke har lavet en ægtepagt, risikerer man, at den skal deles ved skilsmisse. Skal man for eksempel aflevere halvdelen af værdien af varelageret, kan det være svært at drive virksomheden videre. Det betyder, at nogle kan være nødt til at lukke, siger hun.

Fakta:

En ægtepagt er en skriftlig aftale, hvor man som par tager stilling til, hvad man hver især ejer (eksempelvis ejendomme, virksomheder, formuer mm.), og hvad der skal ske med dette i forbindelse med ægteskabets opløsning.

Uden en ægtepagt er man som ægtepar omfattet af fælleseje. Det betyder, at man i fællesskab ejer alt, man har bragt med ind i ægteskabet samt det, der bliver erhvervet sammen.

Fælleseje omfatter ikke pensionsopsparinger. Vil man dele dem, skal man derfor lave en ægtepagt.

Ægtepagten skal underskrives af begge parter, hvorefter den skal tinglyses i den digitale Personbogen.

Newspaq

Powered by Labrador CMS