Annonce
Marokkaner vinder Copenhagen Marathon
Vindertiden for mændene i Copenhagen Marathon blev to timer, 15 minutter og 24 sekunder.
Efter at have fulgtes ad i 40 kilometer i Copenhagen Marathon stak marokkaneren Hassane Ahouchar af fra etiopieren Fikadu Kebebe Debele på vej over Langebro og sikrede sig sejren i mændenes konkurrence.
To timer, 15 minutter og 24 sekunder brugte Hassane Ahouchar på at tilbagelægge de 42,195 kilometer. Det er 14 sekunder hurtigere end Fikadu Kebebe Debele.
Annonce
Tredjepladsen blev også besat af en marokkaner. Lahcen Mokraji kom i mål knap tre og et halvt minut efter sin vindende landsmand. Kenyaneren Joel Maina Mwangi blev nummer fire yderligere 19 sekunder efter, oplyser arrangørerne.
/ritzau/