Miljøminister om naturpakke: Kvælstof skal reduceres

Sammen med de blå partier starter miljøminister Esben Lunde Larsen (V) tirsdag forhandlinger om naturpakken.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil sammen med de blå partier forhandle en naturpakke på plads. Foto: Kim Vadskær/Free
Udgivet Opdateret

Kvælstofudledningen i Danmark skal reduceres.

Sådan lyder det fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) tirsdag, hvor forhandlingerne om naturpakken går i gang.

– Nu vil vi se på, hvilke tiltag der kan se på kvælstofreduceringen.

– Kvælstof skal reduceres. Det skal blandt andet ske via frivillige ordninger med kompensation, siger Esben Lunde Larsen om, hvordan landmændene kan være med til at reducere kvælstofudledningen.

Skal forhandle naturpakke

Sammen med de blå partier skal han forhandle en naturpakke på plads, der blandt andet skal se på tiltag til at reducere kvælstof og biodiversitet.

Særligt de Konservative har stillet en række krav til naturpakken. De vil kræve tiltag, der resulterer i en lavere udledning af kvælstof i de kommende år.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS