Mistænkelig klown arresteret: USA i krig med børnelokker-klovne

En 20-årig mand er blevet arresteret efter mistænktelig opførsel i et klovnekostume. Arrestationen kommer efter en række af anmeldelser om klovne, der prøver at lokke børn ud i skove.

Sådan ser en klovn ud uden maske. Foto: Bell CountyDetention Center.
Sådan ser en klovn ud uden maske. Foto: Bell CountyDetention Center.
Udgivet Opdateret

Politiet i Kentucky har arresteret en mand, efter han er blevet set luske rundt i skovområder i et klovnekostume. De mange anmeldelser om klovne, der lokker børn ud i skove, har fået politiets alarmklokker til at ringe. Det skriver det amerikanske medie BBC News.

Politiet advarer mod klovne-kostumer

20-årige Jonathan Martin er blevet sigtet for at have en maske på i offentlighed, hvilket har skabt panik i Middlesboro Kentucky. Han blev fundet af politiet fredag i klovnekostume og maske krybende mellem træer ved et lejlighedskompleks, ifølge politiet.

Nylige anmeldelser om klovne, der prøver at lokke børn ud i skove, har fået politiet op i det røde felt, og de advarer endda folk mod at tage klovnekostumer på offentligt, da det kan føre til kriminelle sigtelser.

– At klæde sig ud som en klovn og køre, gå eller stå i et offentligt område kan resultere i en farlig situation for dig og andre, har en repræsentant for politiet i Kentucky sagt

– Selvom det ikke er ulovligt at klæde sig ud, så er det ulovligt at gøre det offentligt for at starte panik, lyder det fra politiet.

Klovne spreder panik i hele USA

Påståede klovne-møder er blevet anmeldt i stribevis de seneste uger i North Carolina, South Carolina, Alabama, Georgia og Kentucky. Men de mange anmeldelser om uhyggelige klovne, har også ført til en række af falske anmeldelser både til politiet og på de sociale medier.

I Maryland har der været flere anmeldelser om, at en klovn har skræmt livet af elever på vej i skole. Politiet har efterfølgende fundet ud, at dette var falske anmeldelser. En 24-årig mand er også blevet sigtet for falske anmeldelser, efter han har påstået overfor politiet i North Carolina, at en klovn har banket på hans vindue. Imens er en 11-årig pige blevet arresteret i Georgia, for at tage en kniv med i skole, da hun var bange at blive angrebet af klovne, noget hun havde læst var tilfældet på de sociale medier.

Jonathan Martin blev arresteret efter en beboer i Kentucky anmeldte en klovn, hvis kostume matcher det, Jonathan Martin var iført.

Powered by Labrador CMS