Mor låst ude på altanen af 4-årig

Fire-årige Ronja låste sin mor ude på altanen. Foto: Facebook
Udgivet Opdateret

Alle med små børn kan vidne om, at de er nogle stædige størrelser! Det fik Mille så sandelig også at føle, da datteren låste hende ude på altanen

Børn kan være rigtig stædige. Det fik Mille Lund Vestergaard fra Esbjerg at føle, da hun blev låst ude på altanen af sin fire-årige datter.

Mille fortæller til BT, at optrinnet skete, efter hun havde bundet et tørklæde om livet på datteren Ronja – men datteren var ikke tilfreds:

– Det skulle ligne en hale, sagde hun, men det gjorde jeg åbenbart ikke godt nok, siger moderen grinende.

Døren lukket og låst

Så da Mille Lund Vestergaard var gået ud for at ryge, blev døren lukket og låst bag hende, og Ronja krævede, at moderen skulle love ikke at ryge mere, hvis hun ville ind igen.

– Til at starte med stod jeg bare der og grinte lidt af det og tænkte: ‘Ej, kom nu, luk nu op’. Men jeg kunne godt mærke på hende, hun var lidt stædig og ikke ville lukke op. Så blev jeg nødt til at være lidt alvorlig, men det var jo totalt upædagogisk, kan jeg godt se nu. Jeg kan da godt forstå, man ikke gider lukke en sådan en sur én ind, siger moderen Mille Lund Vestergaard.

Først efter 10 minutter kom Mille ind igen.

– Da jeg så kom ind, greb jeg det lidt mere pædagogisk an og sagde, at det jo kan være farligt at lukke nogen ude, siger Mille Lund Vestergaard.

På spørgsmålet om det kan få Mille til at holde op med at ryge, svarer hun:

– Jeg røg ikke under hele graviditeten og heller ikke, mens jeg ammede, så jeg ved da godt, at jeg kan. Men spørger man tidligere rygere, tror jeg, de fleste kan skrive under på, at man selv skal ville det for at få succes med et rygestop. Jeg skal bestemt ikke være ryger resten af mit liv, men det er en beslutning, jeg selv vil tage, siger Mille Lund Vestergaard.

Se videoen herunder.

 

Jeg har lært, at man ikke skal love noget man ikke kan holde, og det lykkedes da også at komme ud uden løfter eller trusler..Men stædig som bare pokker!.. Hvor kommer det mon fra..? Kunne du venligst lade være med at sige til vores datter at “mor skal lade være med ryge”, Anders Tolsgaard?!

Posted by Mille Lund Vestergaard on 4. maj 2015

Powered by Labrador CMS