Mor lyver søn død og scorer kassen

Hun har igennem flere måneder løjet om, at hendes søn havde leukæmi og døde af det.

Foto: Carson City Sheriff’s Office
Udgivet Opdateret

En kvinde fra Nevada har fået mere end 14.000 kroner i donationer, efter hun havde løjet og sagt, at hendes søn led – og bagefter døde – af leukæmi. Fredag blev hun anholdt. Det skriver KTVN-TV.

Ifølge politiet i Carson City i Nevada har 31-årige Victoria Morrison indsamlet penge online, ved at påstå, at hendes søn var død af kræft. I virkeligheden var han helt rask. Efterforskningen startede, efter en kvinde anmeldte at have snakket med Morrisons mand. Han havde nemlig sagt, at drengen var i live.

Løj politiet lige op i ansigtet

Politiet tog ud til hjemmet for at tjekke, om sønnen var i live. Da betjentene snakkede med Morrison, fortalte hun dem, at drengen var død af leukæmi få dage inden på et hospice. Hun sagde også, han var blevet kremeret. Hun bekræftede derudover, at en ven havde startede en online indsamling på hendes vegne.

Betjentene kontaktede også drengens lærer, der havde givet moren gavekort på 1.400 kroner, efter han havde fundet ud af, at drengen var død. Politiet prøvede bagefter at få fat i en dødsattest, men uden held.

Det næste myndighederne gjorde var at ringe til Morrisons udlejer, der sagde, han havde set barnet i live. En betjent i området havde bagefter held med at finde drengen, der bekræftede sin identitet. Drengen sagde, han havde det fint. Han fortalte også, at hans mor og hendes kæreste planlagde at tage ham og hans søskende på en jagttur i weekenden.

Mere kan komme

Den 14. april blev Morrison anholdt, efter politiet havde fået endeligt bekræftet, at hendes søn stadig var i live, og at hun havde samlet penge ind på en løgn. Hun blev fængslet for tyveri og at modarbejde politiet.

Efter politiet havde samarbejdet med distriktsadvokaten blev moren i stedet tiltalt for at skaffe sig penge på en løgn samt at lyve overfor politiet. Hendes kaution er sat til 138.000 kroner.

Både sønnen og hans søskende er kommet i en plejefamilie. Sagen er blevet videregivet til efterforskere, der lige nu indsamler flere informationer.

Mor holdt falsk begravelse

Det kom hurtigt frem, at Morrisons søn havde været diagnotiseret med en sygdom, som kunne kureres for mere end et år siden.

Moren forfalskede lægejournalerne til at være værre end i virkeligheden. Og hun bildte barnet, skolen og offentligheden ind, at han var døende. Drengen skulle efter sigende heller ikke have gået i skole i flere måneder. Hans påståede sygdom blev også fremhævet sidste jul ved en offentlig begivenhed. Her fik han en gratis tur i helikopter som velgørenhed.

Igennem den sidste måned har Morrison fortalt alle, især på de sociale medier, at hendes søn er død, og at han var blevet kremeret. Der blev endda holdt en begravelse.

Mor fik 3,2 millioner kroner

Det er ikke første gang, en mor har løjet om sine børns helbred for at få økonomiske goder. I august kunne Newsbreak.dk fortælle om en engelsk mor, der havde fået udbetalt 3,2 millioner kroner ved at lyve sine børn syge i et helt årti.

Moren havde fået de mange millioner som økonomisk støtte, da hun bildte myndighederne ind, at hun var alenemor med to syge børn. Hun fik endda sine børn opereret uden grund for at kunne fortsætte sit svindelnummer, idet hun påstod, at hendes børn led af astma, autisme og meget andet.

Den britiske mor endte med at få syv og et halvt års fængsel for sine løgne.

Powered by Labrador CMS