Motorcyklist dræbt i solouheld

Et uheld tidligere mandag fik en fatal udgang for en 67-årig motorcyklist.

Et alvorligt solouheld med en motorcykel skaber mandag eftermiddag kø på motorvej E45. Foto: Jonathan Lykke Lilmoës.
Et alvorligt solouheld med en motorcykel skaber mandag eftermiddag kø på motorvej E45. Foto: Jonathan Lykke Lilmoës.
Udgivet Opdateret

En 67-årig mand blev mandag eftermiddag dræbt i et solouheld.

– Det lader til, at han pludselig mistede herredømmet, siger Lars Grønlund, vagtchef hos Sydøstjyllands Politi til Newsbreak.dk.

Ifølge vagtchefen fik den forulykkede motorcyklist straks livgivende førstehjælp på stedet.

– Han fik hjertemassage, men det lykkedes ikke at genoplive ham, siger Lars Grønlund.

Om det er en pludselig opstået sygdom, der kan være årsag til, at den 67-årige pludselig mistede kontrollen over motorcyklen, kan et ligsyn forhåbentlig være med til at afgøre.

De pårørende er underrettede.

Newsbreak.dk’s journalist Jonathan Lykke Lilmoës, der passerede ulykken, fortæller, at en personbil, en personbil med trailer og en lastbil holdt ved ulykkesstedet og betjente var i gang med at få forklaringer fra folk. Derudover gik flere betjente søgende og kiggede i græsset.

Powered by Labrador CMS