Mutters alene: Thomas Helmig på turné

Foto: Facebook.
Udgivet Opdateret

Thomas Helmig er klar til en turné i 2015 – mutters alene.

I over 30 år har Thomas Helmig spillet landet tyndt.

På hver eneste af disse koncerter har han haft et orkester omkring sig – altid omgivet af de bedste folk, nogle gange sågar med musikere og sangere hentet udenfor landets grænser.

For et par år siden tog han en særdeles succesrig tur rundt i landet – kun i selskab med sin keyboardspiller Poul Reinmann. En turné, der tændte røde lamper overalt og krævede en stribe ekstra koncerter.

I 2015 tager han skridtet fuldt ud. For første gang nogensinde er han helt alene på scenen – igen landet rundt med en turné, han har valgt at kalde Mutters Alene.

Han markerer dermed 30 året for udsendelsen af sit debutalbum med både at kigge tilbage, til siden og ikke mindst frem.

Billetsalget starter på fredag klokken 10.

Turnéplan

17., 18., 19., 20. september – Glassalen, Tivoli, København
1. oktober – Horsens Ny Teater
2. oktober – Værket, teatersalen, Randers
3. oktober – Vejle Musikteater
8. oktober – Harmonien, Haderslev
9. oktober – Alsion, Sønderborg
10. oktober – Musikhuset Esbjerg
11. oktober – Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, Skjern
22. oktober – Folkets Hus, Struer
23. oktober – Musikteatret, Holstebro
24. oktober – Thisted Musikteater
29., 30. & 31. oktober – Hermans, Tivoli Friheden, Aarhus
5. november – Nykøbing Falster Teater
6. november – Ringsted Kongrescenter
7. november – Kulturværftet, Helsingør
12. november – Vendelbohus, Hjørring
13. & 14. november – Musikkens Hus, Aalborg
19. november – Kulturhus Svendborg
20. & 21. november – Magasinet, Odense
26. november – Pavillonen, Grenaa
27. november – Jysk Teater & Musikhus, Silkeborg
28. november – Herning Kongrescenter, Teatersalen
29. november – Kolding Teater

Powered by Labrador CMS