Netflix fjerner nyttig funktion: Dårlig overraskelse for streamingkunder

Læs lige med her, hvis du har Netflix

Der er dårligt nyt til Netflix-brugere
Offentliggjort

Netflix-brugere over hele verden vågnede i denne uge op til en ændring, ingen havde set komme. 

En af de mest brugte funktioner i Netflix-appen fungerer nemlig ikke længere på en lang række enheder, og det gælder uanset, hvilket abonnement man betaler for. Det skriver Android Authority.

Farvel til nem casting

Flere brugere oplever nu, at de ikke længere kan caste Netflix fra telefonen til deres tv, selvom både mobil og tv er på samme WiFi og fuldt opdaterede. 

Problemet rammer blandt andet Chromecast med Google TV og andre enheder, hvor Google TV er indbygget. 

Den velkendte cast-knap er simpelthen forsvundet fra appen.

Kun ældre Chromecast-dongler uden fjernbetjening eller tv’er med indbygget Google Cast understøtter stadig funktionen. 

Alle andre bliver mødt af stilhed fra appen, som om funktionen aldrig har eksisteret.

Netflix bekræfter nu, at ændringen er bevidst. 

Ifølge en medarbejder i kundeservice skyldes det et nyt princip: “Hvis enheden har sin egen fjernbetjening, kan man ikke længere caste,” lød det i en forklaring til brugerne.

Brugerne må ændre vaner

For mange er ændringen mere end en lille irritation. 

Det betyder nemlig, at man ikke længere kan bruge mobilen til at styre Netflix på tv’et, browse mens man caster eller hurtigt dele et klip fra telefonen til storskærmen. 

Den direkte app på tv’et bliver nu eneste officielle løsning.

Nogle brugere har dog fundet en midlertidig udvej: Det er stadig muligt at spejle hele mobilskærmen via Google Home-appen. 

Metoden virker, men kvaliteten er dårligere, og betjeningen mindre fleksibel.

Ændringen har allerede affødt kritik, da funktionaliteten af mange anses for at være en helt grundlæggende del af moderne streaming. 

For Netflix-kunder er det endnu et tegn på, at tjenesterne i stigende grad styrer, hvordan vi må bruge vores egne enheder.

Powered by Labrador CMS