Ni grønne tips: Sådan får du en flot græsplæne

Der findes en række ting, du selv kan gøre for at give din græsplæne den rette pleje.

Udgivet Opdateret

Det er for alvor blevet sommer i Danmark, og dermed rykker danskere i hobetal formentlig ud i deres haver for at koble af i den bagende varme.

Det kan dog give anledning til mere stress end afslapning, hvis plænen udviklet sig til et gulligt, mosbefængt mareridt.

Det behøver dog på ingen måde være svært at få en græsplæne med en flot, dybgrøn farve.

I galleriet ovenfor kan du således se ni nemme tips til, hvordan du får en flot græsplæne.

Klargør græsslåmaskinen

Ønsker man en flot og veltrimmet have, er det desuden ekstremt vigtigt, at græsslåmaskinen er toptunet.

Det har haveekspert ved Bolius, Jesper Carl Corfitzen, tidligere forklaret til Ritzau.

– Det har stor betydning, at græsslåmaskinens knive slibes, ellers bliver de sløve.

Sådan slår du græs

Start med at klippe kanten af plænen. Sørg for, at der er god plads til, at du kan vende rundt med plæneklipperen.

Sørg for at slå græsset i et mønster. Du kan klippe græsset i striber, hvor du klipper fra side til side på plænen – eller du kan vælge at klippe i cirkler, hvor du klipper langs kanten på plænen og bevæger dig længere og længere ind mod midten. Begge dele er fint, bare man er konsistent i mønsteret.

Det er en god idé ikke at klippe i det samme mønster hver uge, da det kan gøre, at græsset begynder at gro i den retning, du klipper.

Det er bedst at slå græs tidligt på aftenen, da græsset som regel vil være tørt, og solen ikke er for skarp. Det giver græsset tid til at komme sig efter slåningen.

Kilde: Family Handyman.

– Det medfører, at græsset lægger sig ned i stedet for at blive klippet, og det kan give et gulligt skær i stedet for et grønt, siger han.

Powered by Labrador CMS