Nu går det helt galt: SÅ varm bliver næste uge

Hvis du synes, det er varmt nu, så...

Udgivet Opdateret

Hvis du synes, de sidste mange uger på grund af varmen har være u-udholdelig, ja så har du ikke meget at glæde dig til i den nærmeste fremtid. Har du det derimod lige modsat, så er der godt nyt; nu bliver det nemlig endnu varmere.

Siden Newsbreak.dk tidligt lørdag bragte dagens – og de næstes – vejrudsigt, har gradsknappen fået et nøk eller to opad. (Se også femdøgnsprognosen i galleriet over artiklen).

Den vilde varme rammer landet onsdag, men torsdag og fredag er altså der, hvor det stikker af.

– Vi kan nok forvente 30 grader onsdag, torsdag og fredag 32-33 grader, siger Frank Nielsen, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

Jylland bliver varmest

Det er især i Jylland, hvor varmen for alvor slår ned.

Ifølge Frank Nielsen er det varme strømme nedefra, der kommer til at gøre udslaget.

– Hvor vi tidligere har haft svært ved at nå op på 30 grader, fordi det bare var varmt, forklarer meteorologen.

Nu får vi altså ‘hjælp’.

– Strømmene kommer fra en sydlig kant, Centraleuropa, måske endda fra Nordafrika og Spanien, siger Frank Nielsen.

Sammenholdt med, at vinden til gengæld ikke bliver noget at skrive om, bliver der altså nu 2-3 gradere varmere end før.

Hedebølge på vej

Tre dage over 28 grader bliver betegnet som hedebølge. Og det er der en stor chance – eller risiko, om man vil – for at nå i kommende uge.

– Det kommer nok over så stort et areal, vi kan kalde det landsdækkende, spår Frank Nielsen.

Bornholm, Bornholm, Bornholm

Det sted, som Frank Nielsen peger på bliver ugens køligste, er Bornholm.

– Der vil jeg nok tage hen, hvis jeg havde problemer med varmen, som han udtrykker det.

Alligevel vil temperaturerne på øen dog nå op på mellem 25 og 26 grader.

10. august 1975 blev der målt 36,4 grader i Holstebro, hvilket er den hidtidige varmerekord.

For en juli måned er varmerekorden tilbage fra 1941 og på 35,3 grader, som blev målt 10, juli i Erslev og samme blev nået to dage efter i Studsgård. (Kilde: DMI. Se også graf i galleriet).

Powered by Labrador CMS